Hvordan hænger det sammen? Om specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og inferensfærdigheders betydning for læseforståelse

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Hvordan hænger det sammen? Om specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og inferensfærdigheders betydning for læseforståelse. / Daugaard, Hanne Trebbien.

Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2015. 153 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Daugaard, HT 2015, Hvordan hænger det sammen? Om specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og inferensfærdigheders betydning for læseforståelse. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

APA

Daugaard, H. T. (2015). Hvordan hænger det sammen? Om specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og inferensfærdigheders betydning for læseforståelse. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

Vancouver

Daugaard HT. Hvordan hænger det sammen? Om specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og inferensfærdigheders betydning for læseforståelse. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2015. 153 s.

Author

Daugaard, Hanne Trebbien. / Hvordan hænger det sammen? Om specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og inferensfærdigheders betydning for læseforståelse. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, 2015. 153 s.

Bibtex

@phdthesis{616bd5b1422d4827b5468fb8b3e2fff3,
title = "Hvordan h{\ae}nger det sammen?: Om specifikke vanskeligheder med sprogforst{\aa}else i l{\ae}sning og inferensf{\ae}rdigheders betydning for l{\ae}seforst{\aa}else",
abstract = "Afhandlingen handler om elever med specifikke vanskeligheder med sprogforst{\aa}else i l{\ae}sning (d{\aa}rlige forst{\aa}ere) og om evnen til at drage slutninger, mens man l{\ae}ser (inferensf{\ae}rdigheder). Afhandlingen freml{\ae}gger empiriske unders{\o}gelser med testresultater fra elever p{\aa} 6. klassetrin.D{\aa}rlige forst{\aa}ere defineres som elever med d{\aa}rlig tekstforst{\aa}else, der ikke skyldes problemer med at afkode de enkelte ord i teksten. Praktisk afgr{\ae}nsning af d{\aa}rlige forst{\aa}ere er forbundet med en r{\ae}kke valg og udfordringer. Der gives i afhandlingen et forslag til en konkret metode til gr{\ae}nsedragning mellem d{\aa}rlige forst{\aa}ere og andre l{\ae}sere. Testresultater fra 211 elever danner dern{\ae}st grundlag for en afgr{\ae}nsning af 21 d{\aa}rlige forst{\aa}ere og 26 gode forst{\aa}ere, og stabiliteten af forst{\aa}elsesvanskelighederne unders{\o}ges over en periode 4-5 m{\aa}neder og p{\aa} tv{\ae}rs af en gruppetest og en individuelt afviklet test af l{\ae}seforst{\aa}else med parallelt indhold. Stabiliteten er moderat. Inferensf{\ae}rdigheder unders{\o}ges med data fra 54 elever p{\aa} forskellige afkodnings- og forst{\aa}elsesniveauer. Forskellige aspekter ved inferensdragning synes at have en betydning for sammenh{\ae}ngen med l{\ae}seforst{\aa}else. Det er hhv. modalitet (sproglig overfor ikke-sproglig modalitet), den type af viden, der skal aktiveres ved inferensen (emnespecifik viden over for almenmenneskelige erfaringer), og hvorvidt inferensen er sprogligt signaleret i teksten eller ej.Inferensf{\ae}rdigheder har en selvst{\ae}ndig betydning for l{\ae}seforst{\aa}else, n{\aa}r man kontrollerer for betydningen af ordforr{\aa}d og arbejdshukommelse for l{\ae}seforst{\aa}else. Resultaterne tyder desuden p{\aa}, at ordforr{\aa}d og inferensf{\ae}rdigheder spiller sammen i l{\ae}seforst{\aa}else. Betydningen af ordforr{\aa}d for l{\ae}seforst{\aa}else synes at g{\aa} igennem inferensf{\ae}rdigheder. Arbejdshukommelsesressourcer synes ikke at v{\ae}re afg{\o}rende i denne sammenh{\ae}ng.Det afpr{\o}ves, om en tendens til at fokusere p{\aa} detaljer (eller ’svag central koh{\ae}rens’) er i modstrid med gode inferensf{\ae}rdigheder. Resultaterne tyder ikke p{\aa}, at et detaljefokus er i modstrid med gode inferensf{\ae}rdigheder.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, L{\ae}seforst{\aa}else, Tekstforst{\aa}else, L{\ae}sevanskeligheder, D{\aa}rlige forst{\aa}ere, Inferens, Ordforr{\aa}d",
author = "Daugaard, {Hanne Trebbien}",
year = "2015",
language = "Dansk",
publisher = "K{\o}benhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Hvordan hænger det sammen?

T2 - Om specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og inferensfærdigheders betydning for læseforståelse

AU - Daugaard, Hanne Trebbien

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Afhandlingen handler om elever med specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning (dårlige forståere) og om evnen til at drage slutninger, mens man læser (inferensfærdigheder). Afhandlingen fremlægger empiriske undersøgelser med testresultater fra elever på 6. klassetrin.Dårlige forståere defineres som elever med dårlig tekstforståelse, der ikke skyldes problemer med at afkode de enkelte ord i teksten. Praktisk afgrænsning af dårlige forståere er forbundet med en række valg og udfordringer. Der gives i afhandlingen et forslag til en konkret metode til grænsedragning mellem dårlige forståere og andre læsere. Testresultater fra 211 elever danner dernæst grundlag for en afgrænsning af 21 dårlige forståere og 26 gode forståere, og stabiliteten af forståelsesvanskelighederne undersøges over en periode 4-5 måneder og på tværs af en gruppetest og en individuelt afviklet test af læseforståelse med parallelt indhold. Stabiliteten er moderat. Inferensfærdigheder undersøges med data fra 54 elever på forskellige afkodnings- og forståelsesniveauer. Forskellige aspekter ved inferensdragning synes at have en betydning for sammenhængen med læseforståelse. Det er hhv. modalitet (sproglig overfor ikke-sproglig modalitet), den type af viden, der skal aktiveres ved inferensen (emnespecifik viden over for almenmenneskelige erfaringer), og hvorvidt inferensen er sprogligt signaleret i teksten eller ej.Inferensfærdigheder har en selvstændig betydning for læseforståelse, når man kontrollerer for betydningen af ordforråd og arbejdshukommelse for læseforståelse. Resultaterne tyder desuden på, at ordforråd og inferensfærdigheder spiller sammen i læseforståelse. Betydningen af ordforråd for læseforståelse synes at gå igennem inferensfærdigheder. Arbejdshukommelsesressourcer synes ikke at være afgørende i denne sammenhæng.Det afprøves, om en tendens til at fokusere på detaljer (eller ’svag central kohærens’) er i modstrid med gode inferensfærdigheder. Resultaterne tyder ikke på, at et detaljefokus er i modstrid med gode inferensfærdigheder.

AB - Afhandlingen handler om elever med specifikke vanskeligheder med sprogforståelse i læsning (dårlige forståere) og om evnen til at drage slutninger, mens man læser (inferensfærdigheder). Afhandlingen fremlægger empiriske undersøgelser med testresultater fra elever på 6. klassetrin.Dårlige forståere defineres som elever med dårlig tekstforståelse, der ikke skyldes problemer med at afkode de enkelte ord i teksten. Praktisk afgrænsning af dårlige forståere er forbundet med en række valg og udfordringer. Der gives i afhandlingen et forslag til en konkret metode til grænsedragning mellem dårlige forståere og andre læsere. Testresultater fra 211 elever danner dernæst grundlag for en afgrænsning af 21 dårlige forståere og 26 gode forståere, og stabiliteten af forståelsesvanskelighederne undersøges over en periode 4-5 måneder og på tværs af en gruppetest og en individuelt afviklet test af læseforståelse med parallelt indhold. Stabiliteten er moderat. Inferensfærdigheder undersøges med data fra 54 elever på forskellige afkodnings- og forståelsesniveauer. Forskellige aspekter ved inferensdragning synes at have en betydning for sammenhængen med læseforståelse. Det er hhv. modalitet (sproglig overfor ikke-sproglig modalitet), den type af viden, der skal aktiveres ved inferensen (emnespecifik viden over for almenmenneskelige erfaringer), og hvorvidt inferensen er sprogligt signaleret i teksten eller ej.Inferensfærdigheder har en selvstændig betydning for læseforståelse, når man kontrollerer for betydningen af ordforråd og arbejdshukommelse for læseforståelse. Resultaterne tyder desuden på, at ordforråd og inferensfærdigheder spiller sammen i læseforståelse. Betydningen af ordforråd for læseforståelse synes at gå igennem inferensfærdigheder. Arbejdshukommelsesressourcer synes ikke at være afgørende i denne sammenhæng.Det afprøves, om en tendens til at fokusere på detaljer (eller ’svag central kohærens’) er i modstrid med gode inferensfærdigheder. Resultaterne tyder ikke på, at et detaljefokus er i modstrid med gode inferensfærdigheder.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Læseforståelse

KW - Tekstforståelse

KW - Læsevanskeligheder

KW - Dårlige forståere

KW - Inferens

KW - Ordforråd

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Hvordan hænger det sammen?

PB - Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet

ER -

ID: 145238282