Dødelighed er en vigtig produktions- og dyrevelfærdsindikator i konsumægsproduktionen, men både internationalt og i Danmark findes meget få undersøgelser af dødsårsagerne hos konsumægshøner. Obduktioner kan bidrage med viden om dødsårsager, som kan guide producenterne og deres rådgivere til bedre forebyggelse.
Formålet med denne undersøgelse var at afdække dødsårsager og risikoperioder for de hyppigste dødsårsager hos danske konsumægshøner i skrabe- og økologisk produktion. Vi fulgte 7 konsumægsflokke (3 økologiske, 4 skrab) i seks besætninger fra indsættelse til slagtning. De første 10 selvdøde eller aflivede høner blev indsamlet hver anden uge gennem hele produktionsperioden og obduceret af to erfarne fjerkræpatologer.
I alt blev 1.801 høner obduceret. Heraf blev mindst én mulig dødsårsag fastslået hos 1.758 (97,6%) høner.
De ti mest hyppige dødsårsager var: æggeleder-bughindebetændelse (24,8%), kannibalisme (18.3%), læggenød (13,3%), hakning (11,7%), uræmi/nefropati (8,8%), kronisk æggelederbetændelse (6,3%), septikæmi (5,6%), indre blødninger (5,3%), mavetarmlidelser (5,1%), traumer (3,4%). Vi observerede forskelle i fordelingen af dødsårsager mellem de obducerede økologiske og skrabehøner og mellem de syv flokke. De største forskelle mellem økologiske og skrabehøner blev observeret for hakning (3,9% versus 17,3%), kannibalisme (12,7% versus 22,2%) og mavetarmlidelser (10,3% versus 1,4%).
Resultaterne viste, at danske konsumægshøner dør af en række forskellige infektiøse og non-infektiøse lidelser. Denne viden bør kombineres med viden om mønstre i dødeligheden fra registerdata og viden om producenternes strategier for håndtering af dødelighed i dagligdagen. Samlet set kan resultaterne bruges til at udvikle anbefalinger til forebyggelse til støtte for ægproducenternes sundhedsstyring.