Venskab anvendes i artiklen som et konceptuelt redskab til til at stille spørgsmål om særpræget ved den menneskelige måde at tænke og være på, i forhold til naturgroede systemer som andre dyrearter og kunstige systemer som robotter. Ved at udforske en meget almindelig interpersonel relation vises det, at selv om det er svært at sige noget generelt sandt om venskab mellem mennesker, er forskellige former for venskab som det praktiseres og bestemte forestillinger om venskab blevet undersøgt i samfundsvidenskab, humaniora og i biologi. En mere generel begrebsliggørelse af venskab som en triadisk relation, i analogi med tegnrelation, foreslås. På den basis spørger artiklen, hvordan man kan forestille sig robot-robot og robot-menneske venskaber; og hvordan et tværfagligt perspektiv på denne relation kan bidrage til at man kan forstå indholdet af kropsbaseret tænkning i naturlige og kunstige systemer.