I denne artikel præsenterer og sammenligner vi de danske drivhusgasudledninger per person over tid som opgjort efter UNFCCC’s territorialprincip og et forbrugsbaseret princip baseret på en input-output database. Sammenligningen viser, at de forbrugsbaserede udledninger er højere og er faldet langsommere end udledningerne baseret på UNFCCC-princippet. En stigende andel af udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskernes levevis falder dermed uden for de mål, vi aktuelt forholder os til politisk herhjemme. Vi udleder dernæst et mål for drivhusgasudledninger per person i 2030 baseret på emissionsscenarier, som opfylder Paris-aftalens målsætning og en lige ret til udledning for alle personer i verden. Vi viser, at selv hvis det lykkes at nå det danske reduktionsmål på 70 % for territorielle emissioner i 2030, så vil den gennemsnitlige danskers forbrugsbaserede drivhusgasudledninger med høj sandsynlighed fortsat ligge væsentligt over det globale gennemsnitlige niveau, som kræves, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens målsætning. Vi foreslår på den baggrund, at Danmark aktivt søger at reducere også de dele af de forbrugsbaserede udledninger, som ikke tælles i det danske regnskab under UNFCCC-princippet.