Der er ingen tvivl om at Danmark er et samfund præget af utroligt stor sproglig homogenitet. Dialekterne er i praksis forsvundet, og talesprogsvariationen er stærkt begrænset. Denne proces kan beskrives som standardisering, men også med et andet perspektiv som restandardisering, demotisering eller måske endda destandardisering. Det fører til en del forvirring, ikke mindst i diskussion med udenlandske kolleger. I denne artikel diskuterer vi begrebsliggørelse af (re/de)standarderingsprocessen og kommer med forslag til en yderligere forfining af den eksperimentelle operationalisering som kan komme tættere på et entydigt svar.
Broadcast-medier har haft en væsentlig rolle at spille i standardiseringsprocesserne op igennem det 20. århundrede. I anden halvdel af artiklen diskuterer vi mediernes rolle og sprogvalg her i første fjerdedel af det 21. århundrede. Er det moderne, ’sociale’, medielandskab præget af yderligere homogenisering, eller betyder decentralisering af medierne også en åbning for fastgroede mediesprogsstereotyper?