Valens i grønlandsk

Publikation: KonferencebidragPaperFormidling

Standard

Valens i grønlandsk. / Trondhjem, Naja Blytmann.

2016. Paper præsenteret ved Verbal valens i grønlandsk, dansk og engelsk , Nuuk , Grønland.

Publikation: KonferencebidragPaperFormidling

Harvard

Trondhjem, NB 2016, 'Valens i grønlandsk', Paper fremlagt ved Verbal valens i grønlandsk, dansk og engelsk , Nuuk , Grønland, 15/09/2016 - 16/09/2016.

APA

Trondhjem, N. B. (2016). Valens i grønlandsk. Paper præsenteret ved Verbal valens i grønlandsk, dansk og engelsk , Nuuk , Grønland.

Vancouver

Trondhjem NB. Valens i grønlandsk. 2016. Paper præsenteret ved Verbal valens i grønlandsk, dansk og engelsk , Nuuk , Grønland.

Author

Trondhjem, Naja Blytmann. / Valens i grønlandsk. Paper præsenteret ved Verbal valens i grønlandsk, dansk og engelsk , Nuuk , Grønland.25 s.

Bibtex

@conference{2b175d3ab168429d870cd630e5f078c5,
title = "Valens i gr{\o}nlandsk",
abstract = "Valens i vestgr{\o}nlandsk I det polysyntetiske ergative vestgr{\o}nlandske sprog tilf{\o}jes verber enten intransitive eller transitive fleksionsb{\o}jninger, hvor fleksionen knytter subjekt og evt. objekt. Fleksionen inkluderer et verbalm{\ae}rke samt person og numerus i intransitive og transitive paradigmer. Verbalstammerne har en inh{\ae}rent valensangivelse og kan opdeles i: a) altid intransitive som tilf{\o}jes intransitiv fleksion knytter et subjekt i absolutiv kasus, b) altid transitive, som tilf{\o}jes den transitive fleksion knytter subjekt i relativ kasus og objekt i absolutiv kasus og c) ’ambitransitive’ (ifl. Mithun (2000)), som enten kan tilf{\o}jes intransitive eller transitive fleksionsb{\o}jning afh{\ae}ngigt af fokus p{\aa} argumentet. De altid transitive kan yderligere inddeles i divalente og trivalente verber. De trivalente verber knytter subjekt i relativ, direkte objekt i absolutiv og det tredje argument i oblik kasus ex. indirekte objekt i allativ kasus. De ambitransitive er ofte divalente verbalstammer. De ambitransitive verber kan reducere valens ved at omdanne en aktiv transitiv s{\ae}tning til en intransitiv antipassiv s{\ae}tning ex. angutip neqi nerivaa ’manden spiser k{\o}det’, (subjekt i relativ og objekt i absolutiv kasus)  angut neqimik nerivoq ’han spiser k{\o}d’, hvor den intransitive objekt f{\aa}r instrumentalis kasus, og bliver ubestemt, mens subjektet f{\aa}r absolutiv kasus. Alle transitive verber (f{\o}dt transtive samt transitiverede verber) reducerer valens ved at tilf{\o}je et valensreducerende affiks, som omdanner til passiv s{\ae}tning ved tilf{\o}jelse af affikset ¬–neqar (tilf{\o}jes alle verbaltyper); til kvasi-passiv ved tilf{\o}jelse af affikset –tit (tilf{\o}jes kun n{\aa}r subjektet er agent); eller til antipassiv ved tilf{\o}jelse af affikserne –ti/-si/-i, -nip, -ller, -up(poq). Alle verber (intransitive eller transitive) kan for{\o}ge valens ved at tilf{\o}je et nyt subjekt ved at tilf{\o}je transitiverende affikser som ex. –tit ’for{\aa}rsager’ og –qqu ’beordrer, bede om’. Der er ca. 10 af denne slags affikser. Ved denne Valens kan ogs{\aa} {\o}ges ved at tilf{\o}je et nyt objekt til verbet ved at tilf{\o}je transitiverende affikser ex. -figi ’g{\o}r noget med hensyn til objekt’, -(ss)up ’g{\o}r noget for objekt’ og -utigi ’g{\o}r noget ved hj{\ae}lp af objekt’. I artiklen beskrives hvordan semantiske roller skifter syntaktisk funktion alt efter om det er et valensfor{\o}gende affiks eller valensreducerende affiks der er brugt. Som eksempel gives brugen af det valensfor{\o}gende affiks -tit, som i a) er transitiv, hvor agent er subjekt og i b) dobbelttransitiv, hvor agent er degraderet til adverbialled i allativ. a) Inuup tujuuloq takuaa ’Inuk ser tr{\o}jen’ Verbum: takuaa – transitiv indikativ 3.sg. – 3.sg. Subjekt: Inuup – relativ. Sg. – agent Direkte objekt: tujuuloq – absolutiv sg. – genstandb) Monap Inummut tujuuloq takutippaa ’Mona viser tr{\o}jen til Inuk’ Verbum: takutippaa – transitiv indikativ 3.sg. – 3.sg. Subjekt: Monap - relativ. Sg. – facilitator Direkte objekt: tujuuloq – absolutiv sg. – genstand Adverbialled: Inuummut – allativ sg. – agent",
author = "Trondhjem, {Naja Blytmann}",
year = "2016",
month = "9",
day = "27",
language = "Dansk",
note = "Verbal valens i gr{\o}nlandsk, dansk og engelsk : opl{\ae}g til fremstilling af fremmedsprogsp{\ae}dagogisk materialeudvikling ; Conference date: 15-09-2016 Through 16-09-2016",

}

RIS

TY - CONF

T1 - Valens i grønlandsk

AU - Trondhjem, Naja Blytmann

PY - 2016/9/27

Y1 - 2016/9/27

N2 - Valens i vestgrønlandsk I det polysyntetiske ergative vestgrønlandske sprog tilføjes verber enten intransitive eller transitive fleksionsbøjninger, hvor fleksionen knytter subjekt og evt. objekt. Fleksionen inkluderer et verbalmærke samt person og numerus i intransitive og transitive paradigmer. Verbalstammerne har en inhærent valensangivelse og kan opdeles i: a) altid intransitive som tilføjes intransitiv fleksion knytter et subjekt i absolutiv kasus, b) altid transitive, som tilføjes den transitive fleksion knytter subjekt i relativ kasus og objekt i absolutiv kasus og c) ’ambitransitive’ (ifl. Mithun (2000)), som enten kan tilføjes intransitive eller transitive fleksionsbøjning afhængigt af fokus på argumentet. De altid transitive kan yderligere inddeles i divalente og trivalente verber. De trivalente verber knytter subjekt i relativ, direkte objekt i absolutiv og det tredje argument i oblik kasus ex. indirekte objekt i allativ kasus. De ambitransitive er ofte divalente verbalstammer. De ambitransitive verber kan reducere valens ved at omdanne en aktiv transitiv sætning til en intransitiv antipassiv sætning ex. angutip neqi nerivaa ’manden spiser kødet’, (subjekt i relativ og objekt i absolutiv kasus)  angut neqimik nerivoq ’han spiser kød’, hvor den intransitive objekt får instrumentalis kasus, og bliver ubestemt, mens subjektet får absolutiv kasus. Alle transitive verber (født transtive samt transitiverede verber) reducerer valens ved at tilføje et valensreducerende affiks, som omdanner til passiv sætning ved tilføjelse af affikset ¬–neqar (tilføjes alle verbaltyper); til kvasi-passiv ved tilføjelse af affikset –tit (tilføjes kun når subjektet er agent); eller til antipassiv ved tilføjelse af affikserne –ti/-si/-i, -nip, -ller, -up(poq). Alle verber (intransitive eller transitive) kan forøge valens ved at tilføje et nyt subjekt ved at tilføje transitiverende affikser som ex. –tit ’forårsager’ og –qqu ’beordrer, bede om’. Der er ca. 10 af denne slags affikser. Ved denne Valens kan også øges ved at tilføje et nyt objekt til verbet ved at tilføje transitiverende affikser ex. -figi ’gør noget med hensyn til objekt’, -(ss)up ’gør noget for objekt’ og -utigi ’gør noget ved hjælp af objekt’. I artiklen beskrives hvordan semantiske roller skifter syntaktisk funktion alt efter om det er et valensforøgende affiks eller valensreducerende affiks der er brugt. Som eksempel gives brugen af det valensforøgende affiks -tit, som i a) er transitiv, hvor agent er subjekt og i b) dobbelttransitiv, hvor agent er degraderet til adverbialled i allativ. a) Inuup tujuuloq takuaa ’Inuk ser trøjen’ Verbum: takuaa – transitiv indikativ 3.sg. – 3.sg. Subjekt: Inuup – relativ. Sg. – agent Direkte objekt: tujuuloq – absolutiv sg. – genstandb) Monap Inummut tujuuloq takutippaa ’Mona viser trøjen til Inuk’ Verbum: takutippaa – transitiv indikativ 3.sg. – 3.sg. Subjekt: Monap - relativ. Sg. – facilitator Direkte objekt: tujuuloq – absolutiv sg. – genstand Adverbialled: Inuummut – allativ sg. – agent

AB - Valens i vestgrønlandsk I det polysyntetiske ergative vestgrønlandske sprog tilføjes verber enten intransitive eller transitive fleksionsbøjninger, hvor fleksionen knytter subjekt og evt. objekt. Fleksionen inkluderer et verbalmærke samt person og numerus i intransitive og transitive paradigmer. Verbalstammerne har en inhærent valensangivelse og kan opdeles i: a) altid intransitive som tilføjes intransitiv fleksion knytter et subjekt i absolutiv kasus, b) altid transitive, som tilføjes den transitive fleksion knytter subjekt i relativ kasus og objekt i absolutiv kasus og c) ’ambitransitive’ (ifl. Mithun (2000)), som enten kan tilføjes intransitive eller transitive fleksionsbøjning afhængigt af fokus på argumentet. De altid transitive kan yderligere inddeles i divalente og trivalente verber. De trivalente verber knytter subjekt i relativ, direkte objekt i absolutiv og det tredje argument i oblik kasus ex. indirekte objekt i allativ kasus. De ambitransitive er ofte divalente verbalstammer. De ambitransitive verber kan reducere valens ved at omdanne en aktiv transitiv sætning til en intransitiv antipassiv sætning ex. angutip neqi nerivaa ’manden spiser kødet’, (subjekt i relativ og objekt i absolutiv kasus)  angut neqimik nerivoq ’han spiser kød’, hvor den intransitive objekt får instrumentalis kasus, og bliver ubestemt, mens subjektet får absolutiv kasus. Alle transitive verber (født transtive samt transitiverede verber) reducerer valens ved at tilføje et valensreducerende affiks, som omdanner til passiv sætning ved tilføjelse af affikset ¬–neqar (tilføjes alle verbaltyper); til kvasi-passiv ved tilføjelse af affikset –tit (tilføjes kun når subjektet er agent); eller til antipassiv ved tilføjelse af affikserne –ti/-si/-i, -nip, -ller, -up(poq). Alle verber (intransitive eller transitive) kan forøge valens ved at tilføje et nyt subjekt ved at tilføje transitiverende affikser som ex. –tit ’forårsager’ og –qqu ’beordrer, bede om’. Der er ca. 10 af denne slags affikser. Ved denne Valens kan også øges ved at tilføje et nyt objekt til verbet ved at tilføje transitiverende affikser ex. -figi ’gør noget med hensyn til objekt’, -(ss)up ’gør noget for objekt’ og -utigi ’gør noget ved hjælp af objekt’. I artiklen beskrives hvordan semantiske roller skifter syntaktisk funktion alt efter om det er et valensforøgende affiks eller valensreducerende affiks der er brugt. Som eksempel gives brugen af det valensforøgende affiks -tit, som i a) er transitiv, hvor agent er subjekt og i b) dobbelttransitiv, hvor agent er degraderet til adverbialled i allativ. a) Inuup tujuuloq takuaa ’Inuk ser trøjen’ Verbum: takuaa – transitiv indikativ 3.sg. – 3.sg. Subjekt: Inuup – relativ. Sg. – agent Direkte objekt: tujuuloq – absolutiv sg. – genstandb) Monap Inummut tujuuloq takutippaa ’Mona viser trøjen til Inuk’ Verbum: takutippaa – transitiv indikativ 3.sg. – 3.sg. Subjekt: Monap - relativ. Sg. – facilitator Direkte objekt: tujuuloq – absolutiv sg. – genstand Adverbialled: Inuummut – allativ sg. – agent

M3 - Paper

T2 - Verbal valens i grønlandsk, dansk og engelsk

Y2 - 15 September 2016 through 16 September 2016

ER -

ID: 168248065