Denne tekst præsenterer overvejelser i forhold til en topologi for systemer baseret på artefakter, f.eks. af den type, som udgør en vigtig betingelse for menneskelige livsmiljøer i metropole byområder i dag – kort sagt, nutidéns mest ekspanderende samlivsform i alle dele af den globaliserende verden. Det er umiddelbart indlysende, at sådanne byområder, fra København til Dubai, udgør meget voldsomme konglomerater af aggregerede, sammenhængende og netværkede artefakter og artifice (artefaktuelle relationer), fra store teknologiske systemer og infrastrukturer til gennemtrængende (pervasive) og computerbaserede trådløse systemer til overvågning, kontrol og kommunikation.