Tidsbegrænset ansatte, dvs. lønmodtagere ansat på kortere eller længere varende kontrakter, har siden 2002 haft ret til ansættelses- og arbejdsvilkår på linje med fastansatte i sammenlignelige stillinger. Artiklen undersøger om tidsbegrænset ansatte de facto får adgang til de rettigheder og arbejdsforhold, som loven og de kollektive overenskomster foreskriver. Hovedargumentet er, at tidsbegrænset ansatte i en vis udstrækning forskelsbehandles i danske kommuner trods lovens og overenskomsternes princip om ikke-diskrimination. De institutionelle rammer, herunder institutionernes størrelse og graden af decentralisering, synes i vid udstrækning at have betydning for tidsbegrænset ansattes adgang til de rettigheder og arbejdsforhold, som loven og overenskomsterne foreskriver. I den forbindelse tyder det på, at det især er inden for kommuner med selvstyre og på de relativt små institutioner, at tidsbegrænset ansatte forskelsbehandles. Arbejdsgivernes og tillidsrepræsentanternes indstilling til tidsbegrænset ansatte lader også til at have betydning for deres arbejdsforhold.