Et centralt fokus i akademiske studier de seneste år har været viden, og videns centrale rolle i økonomiske aktiviteter. Der er blevet argumenteret for, at det nuværende stadie i kapitalismen kan beskrives som en vidensøkonomi, der er karakteriseret af intensive globaliseringsprocesser og nye kommunikationsteknologier, der har skabt nye internationale markeder og øget konkurrence mellem økonomiske aktører. I denne sammenhæng er det blevet argumenteret, at evnen til konstant at skabe, dele, aggregere, bruge og genbruge viden, er blevet en væsentlig faktor for økonomisk vækst i virksomheder, byer og regioner.
Debatter om vidensøkonomien har derfor skabt interesse for, hvordan geografi påvirker de processer og praksiser, der skaber viden. I økonomisk geografi har to forskellige tilgange haft stor indflydelse: den ene tilgang argumenterer for, at geografisk nærhed mellem økonomiske aktører er af vital betydning for skabelse af viden, mens der i den anden tilgang menes, at social og relationel nærhed mellem aktører er vigtigst. Imidlertid mangler disse teoretiske udsagn ofte detaljerede empiriske undersøgelser af videnskabende processer, samt hvordan sociale og geografiske processer og relationer spiller ind på disse. Målet for denne afhandling er således at undersøge og forklare, hvilke sociale og geografiske relationer og processer, der har betydning for regional videnskabelse. Ved at uddybe de ofte meget abstrakte teorier om videnskabelse med empiriske undersøgelser, ønsker jeg med denne afhandling at undersøge, hvordan geografiske lokaliteter bidrager til etablering af vigtige sociale relationer, der er afgørende for videnskabelse i vidensøkonomien, og hvordan dette varierer geografisk og imellem forskellige brancher.