Søgsmålskompetence til privat håndhævelse af offentligretlig regulering over for andre private
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Søgsmålskompetence til privat håndhævelse af offentligretlig regulering over for andre private. / Haugsted, Thomas; Petersen, Clement Salung.
I: Tidsskrift for Rettsvitenskap, Bind 134, Nr. 5, 2021, s. 505-562.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Søgsmålskompetence til privat håndhævelse af offentligretlig regulering over for andre private
AU - Haugsted, Thomas
AU - Petersen, Clement Salung
PY - 2021
Y1 - 2021
N2 - Offentligretlig regulering, som administreres og håndhæves af den offentlige forvaltning, spiller en stor rolle i de nordiske velfærdsstater. I nogle tilfælde kan det have interesse for private at søge domstolenes bistand til at håndhæve offentligretlig regulering over for andre private. Trods et fælles historisk udgangspunkt har norsk og dansk ret udviklet sig ganske forskelligt på dette område: Mens der i norsk ret har været en væsentlig udvikling i retning af at anerkende adgang til domstolene for sådanne «direkte håndhævelsessøgsmål», har retsudviklingen i dansk ret været væsentlig mere tilbageholdende og usikker, ligesom teorien traditionelt har næret visse betænkeligheder ved denne form for private processer. I denne artikel belyses retsudviklingen i dansk ret, hvorefter der – bl.a. med inddragelse af norsk ret – foretages en nærmere analyse og systematisering af de momenter (hensyn og interesser), som efter dansk ret må antages at have særlig betydning for afgrænsningen af domstolsadgangen i de «direkte håndhævelsessøgsmål», samt den indbyrdes – meget konkrete – afvejning af disse momenter.
AB - Offentligretlig regulering, som administreres og håndhæves af den offentlige forvaltning, spiller en stor rolle i de nordiske velfærdsstater. I nogle tilfælde kan det have interesse for private at søge domstolenes bistand til at håndhæve offentligretlig regulering over for andre private. Trods et fælles historisk udgangspunkt har norsk og dansk ret udviklet sig ganske forskelligt på dette område: Mens der i norsk ret har været en væsentlig udvikling i retning af at anerkende adgang til domstolene for sådanne «direkte håndhævelsessøgsmål», har retsudviklingen i dansk ret været væsentlig mere tilbageholdende og usikker, ligesom teorien traditionelt har næret visse betænkeligheder ved denne form for private processer. I denne artikel belyses retsudviklingen i dansk ret, hvorefter der – bl.a. med inddragelse af norsk ret – foretages en nærmere analyse og systematisering af de momenter (hensyn og interesser), som efter dansk ret må antages at have særlig betydning for afgrænsningen af domstolsadgangen i de «direkte håndhævelsessøgsmål», samt den indbyrdes – meget konkrete – afvejning af disse momenter.
U2 - 10.18261/issn.1504-3096-2021-05-01
DO - 10.18261/issn.1504-3096-2021-05-01
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 134
SP - 505
EP - 562
JO - Tidsskrift for Rettsvitenskap
JF - Tidsskrift for Rettsvitenskap
SN - 0040-7143
IS - 5
ER -
ID: 276915986