TY - RPRT

T1 - Nitratudvaskning i nye skove på gammel landbrugsjord

AU - Gundersen, Per

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Baggrund og formål: Skovrejsning er et vigtigt virkemiddel til reduktion af nitratudvaskning fra landbrugsjord og mange skovrejsningsprojekter har grundvandsbeskyttelse som et vigtigt formål. Der findes dog kun begrænset dokumentation af effekten af skovrejsning på nitratudvaskning. Formålet med denne undersøgelse er at belyse den langsigtede udvikling i nitratkoncentrationen efter skovrejsning på tidligere landbrugsjord. Tidligere landbrugsjord indeholder store mængder kvælstof bundet i organisk stof med et lavt C/N-forhold, i forhold til jord med lang skovhistorie. Derfor kan de nye skove på landbrugsjord være dårligere til at tilbageholde nitratkvælstof end gamle skove. Metode: Rapporten sammenstiller nitratdata fra forskellige tidligere skovrejsningsforsøg og fra overvågning af jordvand fra nye skove på landbrugsjord. I nedlagte forsøg blev jordvandsindsamlingen med sugeceller genetableret eller der blev taget enkelte nye jordprøver til nitratbestemmelse. Nitratkoncentrationen i jordvand i 90 cm’s dybde fra otte lokaliteter dækkede perioder fra 17 op til 31 år i nye skove, fra 0 til godt 50 år efter tilplantning. Resultater: Høje nitratkoncentrationer (50 - >100 mg/l) fra tidligere landbrugsdrift eller fra jordbe- arbejdning og ukrudtsbekæmpelse faldt i løbet af 3-5 år til lave koncentrationer under 10 mg/l. Men efter kroneslutning (15-20 år) var der på næringsrige jorde længere perioder med nitratkoncentrati- oner over 25 mg/l, og hvor N-balancen indikerede et nettotab af kvælstof fra jorden. Tyndingsind- greb så ud til at kunne reducere nitratkoncentrationen ved at stimulere trætilvæksten og bundflora- en. På næringsfattige sandjorde steg koncentrationerne lidt med alderen, men forblev under 10 mg/l. Træartens indflydelse på nitratniveauet blev undersøgt på en lokalitet; de højeste koncentrationer blev observeret under rødgran efterfulgt af bøg og med lavere koncentrationer under eg ask og ær. Konklusion: Den landbrugsmæssige ’arv’ (højt N-indhold og lavt C/N i jorden) gør nye skove tilbøjelige til at udvaske mere nitrat end gamle skove, bortset fra på sandede og næringsfattige jorde, hvor N kan ophobes i jordens organiske stof. Ved høj kvælstoftilgængelighed er det i høj grad vegetations N-optag, der regulerer nitratkoncentrationen. Imidlertid forekom der på flere lokaliteter et nettotab af N fra jorden over flere årtier efter skovrejsning. Her vil hyppige tyndinger med heltræsudnyttelse være et vigtigt middel til at fjerne N og samtidigt stimulere tilvæksten og øge N-optaget.

AB - Baggrund og formål: Skovrejsning er et vigtigt virkemiddel til reduktion af nitratudvaskning fra landbrugsjord og mange skovrejsningsprojekter har grundvandsbeskyttelse som et vigtigt formål. Der findes dog kun begrænset dokumentation af effekten af skovrejsning på nitratudvaskning. Formålet med denne undersøgelse er at belyse den langsigtede udvikling i nitratkoncentrationen efter skovrejsning på tidligere landbrugsjord. Tidligere landbrugsjord indeholder store mængder kvælstof bundet i organisk stof med et lavt C/N-forhold, i forhold til jord med lang skovhistorie. Derfor kan de nye skove på landbrugsjord være dårligere til at tilbageholde nitratkvælstof end gamle skove. Metode: Rapporten sammenstiller nitratdata fra forskellige tidligere skovrejsningsforsøg og fra overvågning af jordvand fra nye skove på landbrugsjord. I nedlagte forsøg blev jordvandsindsamlingen med sugeceller genetableret eller der blev taget enkelte nye jordprøver til nitratbestemmelse. Nitratkoncentrationen i jordvand i 90 cm’s dybde fra otte lokaliteter dækkede perioder fra 17 op til 31 år i nye skove, fra 0 til godt 50 år efter tilplantning. Resultater: Høje nitratkoncentrationer (50 - >100 mg/l) fra tidligere landbrugsdrift eller fra jordbe- arbejdning og ukrudtsbekæmpelse faldt i løbet af 3-5 år til lave koncentrationer under 10 mg/l. Men efter kroneslutning (15-20 år) var der på næringsrige jorde længere perioder med nitratkoncentrati- oner over 25 mg/l, og hvor N-balancen indikerede et nettotab af kvælstof fra jorden. Tyndingsind- greb så ud til at kunne reducere nitratkoncentrationen ved at stimulere trætilvæksten og bundflora- en. På næringsfattige sandjorde steg koncentrationerne lidt med alderen, men forblev under 10 mg/l. Træartens indflydelse på nitratniveauet blev undersøgt på en lokalitet; de højeste koncentrationer blev observeret under rødgran efterfulgt af bøg og med lavere koncentrationer under eg ask og ær. Konklusion: Den landbrugsmæssige ’arv’ (højt N-indhold og lavt C/N i jorden) gør nye skove tilbøjelige til at udvaske mere nitrat end gamle skove, bortset fra på sandede og næringsfattige jorde, hvor N kan ophobes i jordens organiske stof. Ved høj kvælstoftilgængelighed er det i høj grad vegetations N-optag, der regulerer nitratkoncentrationen. Imidlertid forekom der på flere lokaliteter et nettotab af N fra jorden over flere årtier efter skovrejsning. Her vil hyppige tyndinger med heltræsudnyttelse være et vigtigt middel til at fjerne N og samtidigt stimulere tilvæksten og øge N-optaget.

M3 - Rapport

SN - 978-87-7903-786-1

T3 - IGN Rapport

BT - Nitratudvaskning i nye skove på gammel landbrugsjord

PB - Københavns Universitet

CY - Frederiksberg

ER -