Denne afhandling behandler, hvordan medlemmer af Brødremenigheden i Christiansfeld, et lille protestantisk trossamfund i det sydlige Danmark, forhandler og fortolker deres historiske by, deres religiøse traditioner og deres genstande som del af den UNESCO Verdensarv-status, Christiansfeld blev tildelt i 2015. For at belyse disse processer i Christiansfeld bruger jeg samtidige perspektiver fra Brødremenighederne i byerne Herrnhut, Sachsen, og Bethlehem, Pennsylvania, der ligesom Christiansfeld blev grundlagt som protestantiske kolonier af og for medlemmer af Brødremenigheden i 1700-tallet.

Med udgangspunkt i analytiske begreber og teorier fra Critical Heritage Studies og særligt studier af religiøs kulturarv undersøger jeg på baggrund af langvarigt etnografisk feltarbejde i Christiansfeld og kortere ophold i Herrnhut og Bethlehem de kulturelle og sociale processer, der indgår i værdisætningen, brugen og forhandlingen af Brødremenighedens religiøse arv, dens byer, traditioner og objekter, som både kulturarv og verdensarv. Hvordan forvalter Brødremenighederne deres skattede værdier, som noget de har arvet og ønsker at passe på, samtidig med at de nu deler disse med hele verden? Dette spørgsmål undersøger jeg med udgangspunkt i det daglige og religiøse liv blandt Brødremenighedens medlemmer.

I afhandlingen viser jeg, hvordan medlemmerne vedvarende fortolker deres ”levende menighed” som arvinger til deres særlige religiøse værdier. Positionen som arvinger skaber en særlig relation til Christiansfeld og menighedens religiøse liv. Dog må menigheden også forhandle, hvordan de holder deres menighed levende ved at bevare og beskytte den, mens udefrakommende interessenter med kulturarvs- og verdensarvsmandat deler og påvirker, hvordan menigheden holder sin arv levende.

Afhandlingen bidrager til den eksisterende etnografisk-baserede forskning inden for studier af religiøs kulturarv med sit selvstændige etnografiske perspektiv på lokale former for kulturarvsliggørelse: en vedvarende forhandling mellem religiøse og sekulære interessenter. Analytisk bidrager afhandlingen især med sit fokus på lokale kultuarvsaktører som arvinger, som er et analytisk frugtbart begreb inden for etnografiske studier af religiøs kulturarv.