Almindelig færdsel i naturen skal overholde lovgivningens regler, men reglerne er ikke enkle. Vejlovene og mark- og vejfredsloven er udgangspunktet for reguleringen, men naturbeskyttelsesloven og andre love har supplerende regler vedrørende adgangen til forskellige typer af arealer. Almenhedens færdsel på anden mands grund kan også have hjemmel i en servitut. Reglerne giver anledning til en masse stridigheder og er vanskelige at følge for de fleste af os.
I Sverige og Norge har man allemandsret, men ikke i Danmark. Her skal man som mountainbiker, hundelufter, nøgenbader eller kajakroer følge nogle ret detaljerede regler, når man færdes på veje og afveje i Guds natur.
For at vurdere, om man må færdes på et givent areal, skal man bruge en række informationer. Nogle af dem fi ndes ude i landskabet,
mens andre fi ndes ved computeren. Kan man lave en adgangs-app, så man kan se, hvor man må færdes? Eller bare en app, som giver en mulighed for at vurderee, hvor man må færdes? Hvilke informationer kan man se on location og hvilke online? Kan der skabes online adgang til den nødvendige information, eller må man skilte sig ud af problemerne?
Reglerne er jo – ligesom hastighedsbegrænsninger på vejene – mest relevante der, hvor man aktuelt befinder sig.
Indlægget evaluerer de danske adgangsregler set i lyset af de nye muligheder for stedbestemt information. Befolkningens behov for at vide, hvor man må færdes, er stort, og gåturen med hunden er typisk ikke noget, der planlægges ved computeren først.