Ingen kan være i tvivl: Hunden er menneskets bedste ven og hedder Trofast. Hunden er også Kvik og skelner med usvigelig sikkerhed mellem venner og fjender på sin faste plads ved siden af Oluf Larsen i Matador. "Hunden er menneskets bedste ven og arbejdskammerat. Sådan har det været i tusinder af år, lige siden en ukendt jægersmand bragte en lille varm hvalp hjem til hulen som legekammerat for børnene" (Berlingske Tidende 25.1.1990, jf. KorpusDK). Og så alligevel: Et hundeliv er ifølge Den Danske Ordbog et 'elendigt og uværdigt liv'. Så hvordan ligger det egentlig når det kommer til stykket, hund og menneske imellem?

Denne artikel beskriver hvordan hundelivet bliver udfoldet i Ordbog over det danske Sprog (ODS), Den Danske Ordbog (DDO) og Ømålsordbogen (ØMO). Fælles for ODS, DDO og ØMO er at de er videnskabeligt beskrivende ordbøger. Det betyder ideelt set at man indsamler og beskriver almensprogets betydninger og brug uden forsøg på normering, moralisering e.l. Ordbøgerne kaldes også dokumentationsordbøger fordi de dokumenterer, dvs. fastholder og viderebringer sprog, tankegods og kulturhistorie. Man kan således forvente at ordbøgerne vil give et indblik ikke kun i sproget, men også i de situationer hvor sproget bruges. Ordbøgerne kan give en idé om såvel objektive livsvilkår som opfattelser og tankemønstre.

Hvad angår hundelivet, giver alle tre ordbøger da også både omfattende og interessante beskrivelser. Men hundelivet fremtræder bestemt ikke ens i de tre ordbøger. Det skyldes selvfølgelig at hundelivet har ændret sig, men det spiller ligeledes en vis rolle at de tre ordbøgers beskrivelser er blevet til under forskellige betingelser.