Når vi taler om SJUSK, er vi normalt interesseret i hvor der bliver sjusket i almindeligt talesprog, eller hvor meget sjusk der er acceptabelt hvis indholdet stadig skal være forståeligt. I denne artikel går vi den modsatte vej og undersøger en genre i dansk talesprog som har et minimum af sjusk, nemlig oplæste nyheder fra Statsradiofoniens Pressens Radioavis og DR’s Radioavisen fra 1930’erne til i dag.
Vi undersøger radioavisoplæsningerne for 9 forskellige reduktionstræk og sammenligner på den ene side andelen af disse træk over tid; bliver Radioavisens oplæsning mere og mere sjusket? På den anden side sammenligner vi Radioavisens talesprog med (semi)spontant talesprog som det findes i DanPASS; hvor meget adskiller Radioavisens udgave af talesprog sig fra DanPASS’?
Vi har et dobbelt mål med disse sammenligninger. For det første vil vi undersøge om og i hvor høj grad Radioavisens talesprog som er en art idealiseret talesprog, adskiller sig fra spontant talesprog. Det viser sig at Radioavisens talesprog afviger en del, men ikke lige meget på alle parametre. Det giver mulighed for at undersøge vores andet mål, nemlig: er der en minimalt acceptabel grad af sjusk i dansk talesprog? Hvis der findes en sådan minimal tærskel for sjusk, er Radioavisens oplæsninger nok et godt sted at lede efter den. Eller omvendt defineret: De sjuskede varianter der findes i Radioavisens oplæsninger, skal måske ikke defineres som sjusk, men som distinkte varianter?