Har de nye Naturnationalparker i Natura 2000-områder ingen væsentlig påvirkning af miljøet – og er det et projekt eller en plan? Med kommentarer til ny klagenævnspraksis om de nye regler om naturnationalparker.
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
Har de nye Naturnationalparker i Natura 2000-områder ingen væsentlig påvirkning af miljøet – og er det et projekt eller en plan? Med kommentarer til ny klagenævnspraksis om de nye regler om naturnationalparker. / Pagh-Rasmussen, Peter.
I: Tidsskrift for Miljø, Bind 2023, Nr. 9, 2023, s. 357-369.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Har de nye Naturnationalparker i Natura 2000-områder ingen væsentlig påvirkning af miljøet – og er det et projekt eller en plan?
T2 - Med kommentarer til ny klagenævnspraksis om de nye regler om naturnationalparker.
AU - Pagh-Rasmussen, Peter
PY - 2023
Y1 - 2023
N2 - Denne artikel handler om de over ti afgørelser, som Miljø- of Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet har afsagt om Naturnationalpark Gribskov og Naturnationalpark Fussingø uden for Randers, der begge er beliggende på statslige skovarealer i Natura 2000-områder. Naturnationalparkerne forudsættes afgrænset af et højt dyrehegn, der i Gribskov er 22 km og i Fussingø er 14,5 km. Miljøstyrelsen meddelte den 20. maj 2022 tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 61 a til Naturnationalpark Gribskov og den 1. august 2022 tilladelse til Naturnationalpark Fussingø. Samtidigt med afgørelse om tilladelse traf Miljøstyrelsen afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at tilladelserne ikke krævede miljøkonsekvensrapport. Dette var bl.a. baseret på Naturstyrelsens flere hundrede siders væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 af hver af projekterne, hvor konklusionen var, at der ikke var en væsentlig skadelig virkning. Miljøstyrelsens tilladelser efter naturbeskyttelseslovens § 61a og afgørelser miljøvurderingsloven blev påklaget af bl.a. Foreningen Fri Natur, der bl.a. gjorde gældende, at Miljøstyrelsens tilladelser til naturnationalparkerne skulle være bedømt efter miljøvurderingslovens regler om planer, og at der skulle have været gennemført en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2 samt en miljøkonsekvensrapport efter miljøvurderingsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste i fire afgørelser den 6. juni 2023 klagernes indsigelser og gav Miljøstyrelsen medhold, hvilket synes noget vanskelig at forene med nævnets henholdsvis EU-Domstolens fortolkning af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering. Forholdene mudres yderligere, fordi Planklagenævnet i maj 2023 fastslog, at det 14, 5 km lange og 2 meter høje dyrehegn langs Fussingø kræver landzonetilladelse, som det belyses i artiklen, der indledes med en kort indføring i indholdet i de nye regler i naturbeskyttelseslovens kapitel 8a om naturnationalparker, forløbet i de to sager og indholdet i Miljøstyrelsens tilladelser fra august 2022. Herefter følger gennemgang af de to klagenævns hidtidige afgørelser i klagesager vedrørende de to naturnationalparker, hvilket efterfølges af nogle få sammenfattende principielle juridiske vurderinger.
AB - Denne artikel handler om de over ti afgørelser, som Miljø- of Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet har afsagt om Naturnationalpark Gribskov og Naturnationalpark Fussingø uden for Randers, der begge er beliggende på statslige skovarealer i Natura 2000-områder. Naturnationalparkerne forudsættes afgrænset af et højt dyrehegn, der i Gribskov er 22 km og i Fussingø er 14,5 km. Miljøstyrelsen meddelte den 20. maj 2022 tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 61 a til Naturnationalpark Gribskov og den 1. august 2022 tilladelse til Naturnationalpark Fussingø. Samtidigt med afgørelse om tilladelse traf Miljøstyrelsen afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at tilladelserne ikke krævede miljøkonsekvensrapport. Dette var bl.a. baseret på Naturstyrelsens flere hundrede siders væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 af hver af projekterne, hvor konklusionen var, at der ikke var en væsentlig skadelig virkning. Miljøstyrelsens tilladelser efter naturbeskyttelseslovens § 61a og afgørelser miljøvurderingsloven blev påklaget af bl.a. Foreningen Fri Natur, der bl.a. gjorde gældende, at Miljøstyrelsens tilladelser til naturnationalparkerne skulle være bedømt efter miljøvurderingslovens regler om planer, og at der skulle have været gennemført en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2 samt en miljøkonsekvensrapport efter miljøvurderingsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste i fire afgørelser den 6. juni 2023 klagernes indsigelser og gav Miljøstyrelsen medhold, hvilket synes noget vanskelig at forene med nævnets henholdsvis EU-Domstolens fortolkning af habitatdirektivets regler om konsekvensvurdering. Forholdene mudres yderligere, fordi Planklagenævnet i maj 2023 fastslog, at det 14, 5 km lange og 2 meter høje dyrehegn langs Fussingø kræver landzonetilladelse, som det belyses i artiklen, der indledes med en kort indføring i indholdet i de nye regler i naturbeskyttelseslovens kapitel 8a om naturnationalparker, forløbet i de to sager og indholdet i Miljøstyrelsens tilladelser fra august 2022. Herefter følger gennemgang af de to klagenævns hidtidige afgørelser i klagesager vedrørende de to naturnationalparker, hvilket efterfølges af nogle få sammenfattende principielle juridiske vurderinger.
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 2023
SP - 357
EP - 369
JO - Tidsskrift for Miljø
JF - Tidsskrift for Miljø
SN - 1603-8398
IS - 9
ER -
ID: 370156068