På baggrund af lang tids arbejde i Thuleregionen i det nordvestligste Grønland
vil jeg diskutere, hvordan steder, folk og fortællinger gensidigt former hinanden.
’Felten’ er således formateret af mange forhold, historiske og nutidige,
naturlige og kulturelle, og man må besinde sig på feltens flydende form,
selv når den ser mest solid ud. Steder er i sig selv flygtige; de opstår i mødet
med mennesker, som tillægger dem betydning. Folk kan se nok så traditionelle
ud, men de lever i samme verden som antropologen, der kommer for at lære af
dem. Endelig er fortællingerne ikke stivnede vidnesbyrd om tidligere tider; de
er tværtimod et vigtigt redskab i håndteringen af højst nutidige udfordringer,
som kommer til syne i det endnu ufortalte. Bag fortællingen om Thule ligger en
større diskussion af enhver felts plasticitet.