Artiklen fokuserer på årsager til spredning af nye træk i et sprogsamfund, og på hvordan spredningen foregår. Et datasæt repræsenterer sprogbrug, og her fokuseres på to forandringer som har fundet sted i dansk gennem de sidste 40 år, en grammatisk og en fonetisk. Det andet datasæt stammer fra en landsdækkende undersøgelse af underbevidste holdninger til forskellige typer af talesprog blandt unge på fem forskellige steder placeret i en linje der dækker Danmark fra øst til vest. Resultaterne viser at ændringerne i brug spredes centrifugalt fra København, i en grad så resten af landet følger trop også når København reverserer en igangværende ændring. De vurderinger der kommer til udtryk i holdningsundersøgelserne, understøtter teorien om at sprogforandring er motiveret af socialpsykologiske faktorer. Til slut argumenteres der for at det er værd at overveje mediernes mulige rolle i sprogforandringsprocesser.