Med artiklen er det forsøgt at give en systematisk gennemgang af muligheden for at bevise dolus eventualis i varianten positiv indvilligelse og en kritik af, at positiv indvilligelse regnes for mindre problematisk at bevise end det hypotetiske forsæt. Artiklen skal ikke
ses som et forsøg på at give et endegyldigt bud på, hvordan dolus eventualis bør defineres. I stedet er forsøgt at træde et skridt tilbage
og se på, hvordan dolus eventualis overhovedet kan afgrænses, herunder at ridse nogle iboende problemer i begrebet og dets anvendelse op.