Denne undersøgelse tyder på, at der normalt ikke sker en massiv smittespredning af Lawsonia i farestalden. I besætninger hvor der er konstateret en lav forekomst af Lawsonia i farestalden vil det måske ved målrettet styring af smittepresset i farestalden sammen med alt ind alt ud produktion i farestald og smågrisestald være muligt at begrænse tabene som følge af Lawsonia uden brug af antibiotika efter fravænning. I én besætning tyder undersøgelser på at smitten i smågrisestalden kan komme fra både de indsatte grise og fra bakterier i miljøet som har overlevet rengøring og desinfektion. Andelen af søer og pattegrise som er seropositive overfor Lawsonia intracellularis (LI) (Lawsonia) blev undersøgt i 7 besætninger: 4 med og 3 uden behandlingskrævende Lawsonia diarre i smågriseperioden. Søer blev undersøgt midt i drægtighedsperioden, efter faring og ved fravænning. Pattegrisene blev undersøgt midt i dieperioden og ved fravænning. I én problembesætninger blev 2 hold af søer og grise undersøgt med ca. 1 års mellemrum. I én besætning med behandlingskrævende diarré blev grisene fulgt efter fravænning. De fleste søer, som blev testet midt i drægtighedsperioden, var LI seropositive (52-100 %). Der var signifikant flere seropopositive søer i drægtighedstalden i problembesætningerne sammenlignet med besætningerne uden diarré. Der var ca. 30 procentpoint færre seropositive grise i besætninger uden behandlingskrævende Lawsonia diarre. Forskellene var statistisk sikre, både 2 uger efter fødslen og ved fravænning. I en besætning steg antallet af seropositive grise, mens det i de andre undersøgte besætninger faldt. Stigningen i andelen af seropositive dyr kan tolkes som en aktiv infektion i de undersøgte grise. En faldende andel af seropositive grise tyder på, at råmælksantistofferne forsvinder hen mod fravænning, og at der på dette tidspunkt ikke er nogen aktiv Lawsoniainfektion.