Lawsonia smittespredning i danske besætninger

Research output: Book/ReportReportResearch

Standard

Lawsonia smittespredning i danske besætninger. / Johansen, Markku; Brøgger, Morten; Kristensen, Peter Juul; Ahrens, Peter; Bækbo, Poul; Jensen, Tim Kåre.

2010.

Research output: Book/ReportReportResearch

Harvard

Johansen, M, Brøgger, M, Kristensen, PJ, Ahrens, P, Bækbo, P & Jensen, TK 2010, Lawsonia smittespredning i danske besætninger.

APA

Johansen, M., Brøgger, M., Kristensen, P. J., Ahrens, P., Bækbo, P., & Jensen, T. K. (2010). Lawsonia smittespredning i danske besætninger.

Vancouver

Johansen M, Brøgger M, Kristensen PJ, Ahrens P, Bækbo P, Jensen TK. Lawsonia smittespredning i danske besætninger. 2010.

Author

Johansen, Markku ; Brøgger, Morten ; Kristensen, Peter Juul ; Ahrens, Peter ; Bækbo, Poul ; Jensen, Tim Kåre. / Lawsonia smittespredning i danske besætninger. 2010.

Bibtex

@book{234f4e35995242e98520a051d58e5d7d,
title = "Lawsonia smittespredning i danske bes{\ae}tninger",
abstract = "Denne unders{\o}gelse tyder p{\aa}, at der normalt ikke sker en massiv smittespredning af Lawsonia i farestalden. I bes{\ae}tninger hvor der er konstateret en lav forekomst af Lawsonia i farestalden vil det m{\aa}ske ved m{\aa}lrettet styring af smittepresset i farestalden sammen med alt ind alt ud produktion i farestald og sm{\aa}grisestald v{\ae}re muligt at begr{\ae}nse tabene som f{\o}lge af Lawsonia uden brug af antibiotika efter frav{\ae}nning. I {\'e}n bes{\ae}tning tyder unders{\o}gelser p{\aa} at smitten i sm{\aa}grisestalden kan komme fra b{\aa}de de indsatte grise og fra bakterier i milj{\o}et som har overlevet reng{\o}ring og desinfektion. Andelen af s{\o}er og pattegrise som er seropositive overfor Lawsonia intracellularis (LI) (Lawsonia) blev unders{\o}gt i 7 bes{\ae}tninger: 4 med og 3 uden behandlingskr{\ae}vende Lawsonia diarre i sm{\aa}griseperioden. S{\o}er blev unders{\o}gt midt i dr{\ae}gtighedsperioden, efter faring og ved frav{\ae}nning. Pattegrisene blev unders{\o}gt midt i dieperioden og ved frav{\ae}nning. I {\'e}n problembes{\ae}tninger blev 2 hold af s{\o}er og grise unders{\o}gt med ca. 1 {\aa}rs mellemrum. I {\'e}n bes{\ae}tning med behandlingskr{\ae}vende diarr{\'e} blev grisene fulgt efter frav{\ae}nning. De fleste s{\o}er, som blev testet midt i dr{\ae}gtighedsperioden, var LI seropositive (52-100 %). Der var signifikant flere seropopositive s{\o}er i dr{\ae}gtighedstalden i problembes{\ae}tningerne sammenlignet med bes{\ae}tningerne uden diarr{\'e}. Der var ca. 30 procentpoint f{\ae}rre seropositive grise i bes{\ae}tninger uden behandlingskr{\ae}vende Lawsonia diarre. Forskellene var statistisk sikre, b{\aa}de 2 uger efter f{\o}dslen og ved frav{\ae}nning. I en bes{\ae}tning steg antallet af seropositive grise, mens det i de andre unders{\o}gte bes{\ae}tninger faldt. Stigningen i andelen af seropositive dyr kan tolkes som en aktiv infektion i de unders{\o}gte grise. En faldende andel af seropositive grise tyder p{\aa}, at r{\aa}m{\ae}lksantistofferne forsvinder hen mod frav{\ae}nning, og at der p{\aa} dette tidspunkt ikke er nogen aktiv Lawsoniainfektion.",
author = "Markku Johansen and Morten Br{\o}gger and Kristensen, {Peter Juul} and Peter Ahrens and Poul B{\ae}kbo and Jensen, {Tim K{\aa}re}",
year = "2010",
language = "Dansk",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Lawsonia smittespredning i danske besætninger

AU - Johansen, Markku

AU - Brøgger, Morten

AU - Kristensen, Peter Juul

AU - Ahrens, Peter

AU - Bækbo, Poul

AU - Jensen, Tim Kåre

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - Denne undersøgelse tyder på, at der normalt ikke sker en massiv smittespredning af Lawsonia i farestalden. I besætninger hvor der er konstateret en lav forekomst af Lawsonia i farestalden vil det måske ved målrettet styring af smittepresset i farestalden sammen med alt ind alt ud produktion i farestald og smågrisestald være muligt at begrænse tabene som følge af Lawsonia uden brug af antibiotika efter fravænning. I én besætning tyder undersøgelser på at smitten i smågrisestalden kan komme fra både de indsatte grise og fra bakterier i miljøet som har overlevet rengøring og desinfektion. Andelen af søer og pattegrise som er seropositive overfor Lawsonia intracellularis (LI) (Lawsonia) blev undersøgt i 7 besætninger: 4 med og 3 uden behandlingskrævende Lawsonia diarre i smågriseperioden. Søer blev undersøgt midt i drægtighedsperioden, efter faring og ved fravænning. Pattegrisene blev undersøgt midt i dieperioden og ved fravænning. I én problembesætninger blev 2 hold af søer og grise undersøgt med ca. 1 års mellemrum. I én besætning med behandlingskrævende diarré blev grisene fulgt efter fravænning. De fleste søer, som blev testet midt i drægtighedsperioden, var LI seropositive (52-100 %). Der var signifikant flere seropopositive søer i drægtighedstalden i problembesætningerne sammenlignet med besætningerne uden diarré. Der var ca. 30 procentpoint færre seropositive grise i besætninger uden behandlingskrævende Lawsonia diarre. Forskellene var statistisk sikre, både 2 uger efter fødslen og ved fravænning. I en besætning steg antallet af seropositive grise, mens det i de andre undersøgte besætninger faldt. Stigningen i andelen af seropositive dyr kan tolkes som en aktiv infektion i de undersøgte grise. En faldende andel af seropositive grise tyder på, at råmælksantistofferne forsvinder hen mod fravænning, og at der på dette tidspunkt ikke er nogen aktiv Lawsoniainfektion.

AB - Denne undersøgelse tyder på, at der normalt ikke sker en massiv smittespredning af Lawsonia i farestalden. I besætninger hvor der er konstateret en lav forekomst af Lawsonia i farestalden vil det måske ved målrettet styring af smittepresset i farestalden sammen med alt ind alt ud produktion i farestald og smågrisestald være muligt at begrænse tabene som følge af Lawsonia uden brug af antibiotika efter fravænning. I én besætning tyder undersøgelser på at smitten i smågrisestalden kan komme fra både de indsatte grise og fra bakterier i miljøet som har overlevet rengøring og desinfektion. Andelen af søer og pattegrise som er seropositive overfor Lawsonia intracellularis (LI) (Lawsonia) blev undersøgt i 7 besætninger: 4 med og 3 uden behandlingskrævende Lawsonia diarre i smågriseperioden. Søer blev undersøgt midt i drægtighedsperioden, efter faring og ved fravænning. Pattegrisene blev undersøgt midt i dieperioden og ved fravænning. I én problembesætninger blev 2 hold af søer og grise undersøgt med ca. 1 års mellemrum. I én besætning med behandlingskrævende diarré blev grisene fulgt efter fravænning. De fleste søer, som blev testet midt i drægtighedsperioden, var LI seropositive (52-100 %). Der var signifikant flere seropopositive søer i drægtighedstalden i problembesætningerne sammenlignet med besætningerne uden diarré. Der var ca. 30 procentpoint færre seropositive grise i besætninger uden behandlingskrævende Lawsonia diarre. Forskellene var statistisk sikre, både 2 uger efter fødslen og ved fravænning. I en besætning steg antallet af seropositive grise, mens det i de andre undersøgte besætninger faldt. Stigningen i andelen af seropositive dyr kan tolkes som en aktiv infektion i de undersøgte grise. En faldende andel af seropositive grise tyder på, at råmælksantistofferne forsvinder hen mod fravænning, og at der på dette tidspunkt ikke er nogen aktiv Lawsoniainfektion.

UR - https://orbit.dtu.dk/en/publications/cefaf109-7b2b-4966-8275-8f1a9db27369

M3 - Rapport

BT - Lawsonia smittespredning i danske besætninger

ER -

ID: 339888392