I vores moderne samfund anerkendes retten til privatliv universelt som en grundlæggende ret, hvorom samtalerne i dag i højere grad omhandler datasikkerhed, overvågning og personlig autonomi, hvilket adresserer tidens centrale bekymringer. Selvom den eksplicitte anerkendelse af retten til privatliv i en juridisk eller filosofisk forstand er en mere recent udvikling, har idéen om det personlige rum og diskresion historiske og kulturelle rødder. Konceptet har udviklet sig over tid og er selvsagt dybt forbundet med samfundsmæssige, kulturelle og juridiske udviklinger. I denne artikel ser vi nærmere på det grønlandsk inuitiske og historiske perspektiv på 'dét at være alene'