Faglig vs. informationsrelateret læring: Integrative elementer i fænomenografiske, sociokulturelle og diskursanalytiske teorier om informationskompetence
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Faglig vs. informationsrelateret læring : Integrative elementer i fænomenografiske, sociokulturelle og diskursanalytiske teorier om informationskompetence. / Engerer, Volkmar Paul.
In: Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, Vol. 2, No. 2, 2013, p. 47-57.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Faglig vs. informationsrelateret læring
T2 - Integrative elementer i fænomenografiske, sociokulturelle og diskursanalytiske teorier om informationskompetence
AU - Engerer, Volkmar Paul
PY - 2013
Y1 - 2013
N2 - I foreliggende artikel tages der udgangspunkt i teoretiske forsøg på at karakterisere forholdet mellem disciplinær-universitetsbaseret og informationsrelateret læring (informationskompetence). Der skelnes mellem (1) generisk-disciplinuafhængige, (2) disciplinrelaterede og (3) integrative tilgange til at modellere forholdet mellem informationsbrug og faglige læringsaktiviteter. Sidstnævnte integrative tilgang forener faglig og informationsrelateret læring i enkohærent og meningsgivende proces og repræsenterer derfor den foretrukne måde hvorpå man når frem til en syntese af universitets- og biblioteksbaseredelæreprocesser. Integrative tilgange beskrives vha. to analytiske integrative kendetegn (situation og individets erfaring/koncepter) og undersøges i tre grupper af teorier, som alle sigter mod overvindelse af det generiske paradigme i informationskompetenceforskningen (fænomenografiske, sociokulturel-praksisteoretiske og diskursanalytiske tilgange, herunder Kritisk pædagogik). Det viser sig, at disse tre teoretiske grupperinger repræsenterer integrative kriterier i forskellig grad, med fænomenografien som "mest integrerende" (realiserer begge kriterier), og diskursteorien som mindst, fordi den, idet der abstraheres både fra den aktuelle situations indlejring og individets (skiftende) erfaringer med fænomener, ikke har fokus på nogle af kriterierne. Sociokulturelle teorier befinder sig i midten, idet individets erfaring af informationskompetence nedtones i forhold til fænomenografien, mens en stærk fokus på situationelle elementer bibeholdes. Artiklen slutter med nogle praktiskekonsekvenser af et "integrativt informationskompetencebegreb" for bibliotekernes undervisningstiltag i informationskompetence.
AB - I foreliggende artikel tages der udgangspunkt i teoretiske forsøg på at karakterisere forholdet mellem disciplinær-universitetsbaseret og informationsrelateret læring (informationskompetence). Der skelnes mellem (1) generisk-disciplinuafhængige, (2) disciplinrelaterede og (3) integrative tilgange til at modellere forholdet mellem informationsbrug og faglige læringsaktiviteter. Sidstnævnte integrative tilgang forener faglig og informationsrelateret læring i enkohærent og meningsgivende proces og repræsenterer derfor den foretrukne måde hvorpå man når frem til en syntese af universitets- og biblioteksbaseredelæreprocesser. Integrative tilgange beskrives vha. to analytiske integrative kendetegn (situation og individets erfaring/koncepter) og undersøges i tre grupper af teorier, som alle sigter mod overvindelse af det generiske paradigme i informationskompetenceforskningen (fænomenografiske, sociokulturel-praksisteoretiske og diskursanalytiske tilgange, herunder Kritisk pædagogik). Det viser sig, at disse tre teoretiske grupperinger repræsenterer integrative kriterier i forskellig grad, med fænomenografien som "mest integrerende" (realiserer begge kriterier), og diskursteorien som mindst, fordi den, idet der abstraheres både fra den aktuelle situations indlejring og individets (skiftende) erfaringer med fænomener, ikke har fokus på nogle af kriterierne. Sociokulturelle teorier befinder sig i midten, idet individets erfaring af informationskompetence nedtones i forhold til fænomenografien, mens en stærk fokus på situationelle elementer bibeholdes. Artiklen slutter med nogle praktiskekonsekvenser af et "integrativt informationskompetencebegreb" for bibliotekernes undervisningstiltag i informationskompetence.
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 2
SP - 47
EP - 57
JO - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling
JF - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling
SN - 2245-2931
IS - 2
ER -
ID: 104433817