Denne artikel undersøger, hvordan selviscenesættelse og selveksponering anvendes som en kunstnerisk strategi til at forhandle grænserne mellem (selv-)objektivering og frigørelse. Med fokus på billederne af de danske kunstnere Maja Malou Lyse og Kirsten Justesen som en dialog mellem feminister fra to forskellige generationer, spørger artiklen ind til det iscenesatte billedes funktion som performance på tværs af de kontekster og infrastrukturer, hvori det aktualiseres. Kunstnernes praksis inspirerer på hver deres måde til at genoverveje og forhandle forholdet og udvekslingen mellem beskueren og det betragtede, det poserende objekt og det producerende subjekt, som det kommer til udtryk i billedet. Med udgangspunkt i feministisk teori, post-pornografi og aktuel billedteori er formålet med denne artikel at undersøge, hvordan disse praksisser inspirerer til at diskutere grænserne mellem et kritisk observerende emne og et investeret, legemliggjort og begærende.