Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Standard

Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England. / Vinding, Niels Valdemar.

København : Det Teologiske Fakultet, 2013. 279 s. (Publikationer fra Det Teologiske Fakultet; Nr. 42).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandling

Harvard

Vinding, NV 2013, Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England. Publikationer fra Det Teologiske Fakultet, nr. 42, Det Teologiske Fakultet, København. <https://www.teol.ku.dk/Forskning/publikationer/>

APA

Vinding, N. V. (2013). Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England. Det Teologiske Fakultet. Publikationer fra Det Teologiske Fakultet Nr. 42 https://www.teol.ku.dk/Forskning/publikationer/

Vancouver

Vinding NV. Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England. København: Det Teologiske Fakultet, 2013. 279 s. (Publikationer fra Det Teologiske Fakultet; Nr. 42).

Author

Vinding, Niels Valdemar. / Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England. København : Det Teologiske Fakultet, 2013. 279 s. (Publikationer fra Det Teologiske Fakultet; Nr. 42).

Bibtex

@phdthesis{22f52aeee5b345bb9916523cda5ac9a7,
title = "Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England",
abstract = "Denne afhandling unders{\o}ger de specifikke problemer, som muslimske organisationer k{\ae}mper med, n{\aa}r de m{\aa} navigere og positionere sig blandt kirker, statslige institutioner og mange andre relevante organisatoriske akt{\o}rer i de religionsorganisatoriske felter i Danmark, Tyskland og England.Med analytisk fokus p{\aa} muslimske organisationers relationer og milj{\o} benytter afhandlingen sig af begreberne felt, doxa, kapital, normer og symbolsk magt som udformet af Pierre Bourdieu og andre. Afhandlingen foresl{\aa}r og anvender id{\'e}en om det religionsorganisatoriske felt, som en konstruktion, der samtidig tr{\ae}kker p{\aa} de religi{\o}se magtsf{\ae}rer og p{\aa} organisationers institutionelle logikker. Det religionsorganisatoriske felt danner rammen om kampen om magtpositioner, anerkendelse og kapital i de strukturelle forhold i feltet.I denne forbindelse s{\o}ger afhandlingen at afd{\ae}kke, hvad muslimske organisationer st{\aa}r til at vinde og tabe i bestr{\ae}belsen p{\aa} de st{\ae}rkere positioner i feltet. Endvidere sp{\o}rger afhandlingen, hvordan de muslimske organisationer p{\aa}virker og {\ae}ndrer de eksisterende institutioner og organisationer. Dette g{\o}res ved at unders{\o}ge de strukturelle normer, teknologier, taktikker og magthandlinger, som anvendes af de styrende institutioner i feltet.Afhandlingen bygger p{\aa} et argument om, at efter islam og muslimske organisationer for alvor kom ind i den europ{\ae}iske kontekst, har islam v{\ae}ret en katalysator eller foranledning til v{\ae}sentlige {\ae}ndringer i magtbalancen mellem stat og kirke.Dette belyses ved at se p{\aa} den historiske regulering af religion. Her findes den strukturelle sammenh{\ae}ng, som muslimske organisationer m{\aa} navigere og positionere sig i. I den forbindelse er ikke kun kirkers og staters magtkampe relevante, men ogs{\aa} de konkrete love og normer, der indrammer og strukturerer muslimske organisationers mulige handlerum.Inden for denne normative og historiske ramme analyseres og diskuteres et eksempel fra hvert af de tre lande. I Danmark er fokus p{\aa} de muslimske organisationer, der s{\o}ger anerkendelse og godkendelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Analysen g{\aa}r i v{\ae}sentlig detaljer ind i den ministrielle praksis og de procedurer, som forvaltes af Det R{\aa}dgivende Udvalg vedr{\o}rende Trossamfund. Perspektivet fra Bourdieu, som anvendes her, viser, hvordan der bygges og vedligeholdes grundl{\ae}ggende skillelinjer i det religionsorganisatoriske felt. Ligeledes unders{\o}ges den strenge normative kontrol, som muslimske organisationer underkastes i forbindelse med ans{\o}gning om godkendelse.Dern{\ae}st er der fokus p{\aa} den tyske islamkonference. Denne analyse ser p{\aa} kampen mellem den tyske regering og de muslimske organisationer, som fors{\o}ger at positionere sig som berettigede og respektable partnere i det religionsorganisatoriske felt i Tyskland. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser p{\aa} den generative strukturering der omdanner {\textquoteright}muslimer i Tyskland{\textquoteright} til {\textquoteright}tyske muslimer{\textquoteright} i analogi til de kristne institutioner. I den engelske tilf{\ae}lde er fokus p{\aa} Shari'a-r{\aa}dene og deres placering mellem de muslimske samfund og det bredere engelske samfund. Shari'a-r{\aa}dene er l{\aa}st i en vanskelig situation, hvor de m{\aa} forvalte forventninger fra begge sider. Dertil kommer den vanskelige opgave at forvalte de islamiske normer som er indlejret i Shari'a og som er udfordret i en moderne kontekst. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser p{\aa} den symbolske genfortolkning og reproduktion af Shari'a normer, og viser hvordan disse bliver nye ressourcer for muslimer i det religionsorganisatoriske felt.Afhandlingen konkluderer p{\aa} de grundl{\ae}ggende problemformuleringer og skitserer analysernes v{\ae}gtigste argumenter og perspektiver. Dette g{\o}res ved at se p{\aa}, hvad de muslimske organisationer p{\aa} den ene side og staten og regeringerne p{\aa} den anden side st{\aa}r til at vinde og tabe i kampene i feltet. Konklusionen opsummerer desuden de vigtigste og mest kritiske perspektiver p{\aa} gr{\ae}nsedragningen i det religionsorganisatoriske felt og p{\aa} de positioner som muslimer har taget som reaktion p{\aa} disse gr{\ae}nser.",
author = "Vinding, {Niels Valdemar}",
year = "2013",
language = "English",
isbn = "9788791838583",
series = "Publikationer fra Det Teologiske Fakultet",
publisher = "Det Teologiske Fakultet",
number = "42",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England

AU - Vinding, Niels Valdemar

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - Denne afhandling undersøger de specifikke problemer, som muslimske organisationer kæmper med, når de må navigere og positionere sig blandt kirker, statslige institutioner og mange andre relevante organisatoriske aktører i de religionsorganisatoriske felter i Danmark, Tyskland og England.Med analytisk fokus på muslimske organisationers relationer og miljø benytter afhandlingen sig af begreberne felt, doxa, kapital, normer og symbolsk magt som udformet af Pierre Bourdieu og andre. Afhandlingen foreslår og anvender idéen om det religionsorganisatoriske felt, som en konstruktion, der samtidig trækker på de religiøse magtsfærer og på organisationers institutionelle logikker. Det religionsorganisatoriske felt danner rammen om kampen om magtpositioner, anerkendelse og kapital i de strukturelle forhold i feltet.I denne forbindelse søger afhandlingen at afdække, hvad muslimske organisationer står til at vinde og tabe i bestræbelsen på de stærkere positioner i feltet. Endvidere spørger afhandlingen, hvordan de muslimske organisationer påvirker og ændrer de eksisterende institutioner og organisationer. Dette gøres ved at undersøge de strukturelle normer, teknologier, taktikker og magthandlinger, som anvendes af de styrende institutioner i feltet.Afhandlingen bygger på et argument om, at efter islam og muslimske organisationer for alvor kom ind i den europæiske kontekst, har islam været en katalysator eller foranledning til væsentlige ændringer i magtbalancen mellem stat og kirke.Dette belyses ved at se på den historiske regulering af religion. Her findes den strukturelle sammenhæng, som muslimske organisationer må navigere og positionere sig i. I den forbindelse er ikke kun kirkers og staters magtkampe relevante, men også de konkrete love og normer, der indrammer og strukturerer muslimske organisationers mulige handlerum.Inden for denne normative og historiske ramme analyseres og diskuteres et eksempel fra hvert af de tre lande. I Danmark er fokus på de muslimske organisationer, der søger anerkendelse og godkendelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Analysen går i væsentlig detaljer ind i den ministrielle praksis og de procedurer, som forvaltes af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund. Perspektivet fra Bourdieu, som anvendes her, viser, hvordan der bygges og vedligeholdes grundlæggende skillelinjer i det religionsorganisatoriske felt. Ligeledes undersøges den strenge normative kontrol, som muslimske organisationer underkastes i forbindelse med ansøgning om godkendelse.Dernæst er der fokus på den tyske islamkonference. Denne analyse ser på kampen mellem den tyske regering og de muslimske organisationer, som forsøger at positionere sig som berettigede og respektable partnere i det religionsorganisatoriske felt i Tyskland. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den generative strukturering der omdanner ’muslimer i Tyskland’ til ’tyske muslimer’ i analogi til de kristne institutioner. I den engelske tilfælde er fokus på Shari'a-rådene og deres placering mellem de muslimske samfund og det bredere engelske samfund. Shari'a-rådene er låst i en vanskelig situation, hvor de må forvalte forventninger fra begge sider. Dertil kommer den vanskelige opgave at forvalte de islamiske normer som er indlejret i Shari'a og som er udfordret i en moderne kontekst. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den symbolske genfortolkning og reproduktion af Shari'a normer, og viser hvordan disse bliver nye ressourcer for muslimer i det religionsorganisatoriske felt.Afhandlingen konkluderer på de grundlæggende problemformuleringer og skitserer analysernes vægtigste argumenter og perspektiver. Dette gøres ved at se på, hvad de muslimske organisationer på den ene side og staten og regeringerne på den anden side står til at vinde og tabe i kampene i feltet. Konklusionen opsummerer desuden de vigtigste og mest kritiske perspektiver på grænsedragningen i det religionsorganisatoriske felt og på de positioner som muslimer har taget som reaktion på disse grænser.

AB - Denne afhandling undersøger de specifikke problemer, som muslimske organisationer kæmper med, når de må navigere og positionere sig blandt kirker, statslige institutioner og mange andre relevante organisatoriske aktører i de religionsorganisatoriske felter i Danmark, Tyskland og England.Med analytisk fokus på muslimske organisationers relationer og miljø benytter afhandlingen sig af begreberne felt, doxa, kapital, normer og symbolsk magt som udformet af Pierre Bourdieu og andre. Afhandlingen foreslår og anvender idéen om det religionsorganisatoriske felt, som en konstruktion, der samtidig trækker på de religiøse magtsfærer og på organisationers institutionelle logikker. Det religionsorganisatoriske felt danner rammen om kampen om magtpositioner, anerkendelse og kapital i de strukturelle forhold i feltet.I denne forbindelse søger afhandlingen at afdække, hvad muslimske organisationer står til at vinde og tabe i bestræbelsen på de stærkere positioner i feltet. Endvidere spørger afhandlingen, hvordan de muslimske organisationer påvirker og ændrer de eksisterende institutioner og organisationer. Dette gøres ved at undersøge de strukturelle normer, teknologier, taktikker og magthandlinger, som anvendes af de styrende institutioner i feltet.Afhandlingen bygger på et argument om, at efter islam og muslimske organisationer for alvor kom ind i den europæiske kontekst, har islam været en katalysator eller foranledning til væsentlige ændringer i magtbalancen mellem stat og kirke.Dette belyses ved at se på den historiske regulering af religion. Her findes den strukturelle sammenhæng, som muslimske organisationer må navigere og positionere sig i. I den forbindelse er ikke kun kirkers og staters magtkampe relevante, men også de konkrete love og normer, der indrammer og strukturerer muslimske organisationers mulige handlerum.Inden for denne normative og historiske ramme analyseres og diskuteres et eksempel fra hvert af de tre lande. I Danmark er fokus på de muslimske organisationer, der søger anerkendelse og godkendelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Analysen går i væsentlig detaljer ind i den ministrielle praksis og de procedurer, som forvaltes af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund. Perspektivet fra Bourdieu, som anvendes her, viser, hvordan der bygges og vedligeholdes grundlæggende skillelinjer i det religionsorganisatoriske felt. Ligeledes undersøges den strenge normative kontrol, som muslimske organisationer underkastes i forbindelse med ansøgning om godkendelse.Dernæst er der fokus på den tyske islamkonference. Denne analyse ser på kampen mellem den tyske regering og de muslimske organisationer, som forsøger at positionere sig som berettigede og respektable partnere i det religionsorganisatoriske felt i Tyskland. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den generative strukturering der omdanner ’muslimer i Tyskland’ til ’tyske muslimer’ i analogi til de kristne institutioner. I den engelske tilfælde er fokus på Shari'a-rådene og deres placering mellem de muslimske samfund og det bredere engelske samfund. Shari'a-rådene er låst i en vanskelig situation, hvor de må forvalte forventninger fra begge sider. Dertil kommer den vanskelige opgave at forvalte de islamiske normer som er indlejret i Shari'a og som er udfordret i en moderne kontekst. Perspektivet fra Bourdieu anvendt her ser på den symbolske genfortolkning og reproduktion af Shari'a normer, og viser hvordan disse bliver nye ressourcer for muslimer i det religionsorganisatoriske felt.Afhandlingen konkluderer på de grundlæggende problemformuleringer og skitserer analysernes vægtigste argumenter og perspektiver. Dette gøres ved at se på, hvad de muslimske organisationer på den ene side og staten og regeringerne på den anden side står til at vinde og tabe i kampene i feltet. Konklusionen opsummerer desuden de vigtigste og mest kritiske perspektiver på grænsedragningen i det religionsorganisatoriske felt og på de positioner som muslimer har taget som reaktion på disse grænser.

M3 - Ph.D. thesis

SN - 9788791838583

T3 - Publikationer fra Det Teologiske Fakultet

BT - Muslim Positions in the Religio-Organisational Fields of Denmark, Germany and England

PB - Det Teologiske Fakultet

CY - København

ER -

ID: 45770356