Jakob Balslev Sørensen

• Præsentation
• CV
• Publikationer
• Emneord
• Mest downloadede

Primære forskningsområder

Hjernens nerveceller kommunikerer via specielle kontaktpunkter, kaldet synapser. Den menneskelige hjerne indeholder op til 10¹⁵ (dvs. en billiard) synaptiske forbindelser mellem sine nerveceller. De fleste af disse synapser er kemiske, dvs. de virker ved at frigive et kemikalie (en neurotransmitter) via fusion af en synaptisk vesikel med plasmamembranen. Den samme mekanisme (exocytose) bruges af andre celler til at frigive vandopløselige hormoner, f.eks. insulin. Synaptisk transmission udløses af ankomsten af et aktionspotential (en nerveimpuls) til synapsen inden for 0,001 sekund og frigivelsen kan reguleres både på kort og lang sigt, hvilket gør hjernen i stand til at bearbejde og lagre information i form af hukommelse. Mutation, fejlregulering eller andre problemer i synapsen kan medføre en lang række hjernesygdomme karakteriseret af ubalanceret eller ineffektiv netværksaktivitet, f.eks. epilepsi, mental retardering og skizofreni, mens andre synaptiske problemer kan føre til neurodegeneration, som man f.eks. ser i Parkinsons syge. Disse sygdomme betegnes nogen gange ’synaptopatier’, fordi de formodes at starte i synapsen.

Sørensen-gruppen har expertise i at studere de molekylære og cellulære mekanismer for neurotransmitter-frigørelse i kemiske synapser og hormonfrigivelse i endokrine celler. Vi udfører optiske og elektrofysiologiske målinger på levende celler, og kombinerer dette med molekylærbiologiske metoder (knockout mus, viral expression). Vi er i gang med at starte forsøg med cryo-electron-mikroskopi, som giver mulighed for at visualisere enkelt-proteiner i deres intakte cellulære miljø. Vi ønsker at forstå hvordan fejl i neurotransmitter-frigørelsen fører til hjernesygdom.