Denne afhandling udforsker æstetikken i nutidens almindelige, hjemlige interiør. Med en tværfaglig tilgang manøvrerer den gennem litterære og kulturelle studier, etnografi og arkitektur for at udforske kunsten at leve midlertidigt gennem genstande og praksis. Afhandlingen er opdelt i tre dele med indbyrdes forbundne mål. Del I etablerer en teoretisk og metodisk ramme for at udforske hjemlige interiører baseret på Georges Perecs værker. Den undersøger to hovedtemaer: objekter og praksisser. Analysen af objekter sporer Perecs udvikling fra en Barthesiansk semiotisk tilgang i Les Choses (1965) til anerkendelsen af menneskers og tingenes indviklinger i La Vie mode d’emploi (1978), der forudser teorier om det materielle vendepunkt. Denne ændring udspringer af Perecs interesse for levede rum og hverdagsliv i 1970'erne. Analysen af praksisser, der fokuserer på "kunsten at leve", kontekstualiserer Perec inden for den franske hverdagslivs tradition, med inspiration fra Henri Lefebvre og Michel de Certeau, beriget af Richard Shustermans somaesthetics. Diskussionen fremhæver, hvordan beboelse af interiøret relaterer sig til kunsten at leve og afsluttes med det hjemlige rum som dets primære sted. Del II, "Rooms Catalogue", er en samling af 28 værelser i Bologna og København. Det præsenterer 28 sæt tekstuelle vignetter og originale tegninger baseret på et kunstnerisk-etnografisk projekt, udført for at fange øjebliksbilleder af hjemlige interiører og midlertidige boligforhold for unge mennesker, særligt studerende. Del III vender tilbage til Del I's struktur af genstande og praksisser og anvender de indsigter fra Del II for at analysere hjemlige interiører. Ved at kombinere kulturkritik, interviews og diverse kilder byder den på en mosaik af analyser af visse genstande og praksisser ved midlertidig beboelse. Afhandlingen tilbyder en subversiv kritik af designkulturer, æstetiske regimer og nutidens hjemmekultur.