Implantatretineret protetisk rehabilitering af den
atrofiske posteriore mandibel nødvendiggør ofte,
at der enten foretages vertikal knoglegenopbygning
før implantatindsættelse eller indsættes korte implantater (≤ 7 mm). Korte implantater udgør den
mindst invasive behandlingsmetode, og adskillige randomiserede kontrollerede studier samt
systematiske oversigtsartikler med metaanalyser
har vist høj implantatoverlevelse, begrænset marginalt knogletab og få komplikationer efter op til
fem års funktionel belastning. Ud fra biomekaniske
betragtninger må der eksistere en nedre grænse for
længden af et implantat, der kan bære en protetisk
rekonstruktion posteriort i mandiblen, og en øvre
grænse for, hvor høj en protetisk rekonstruktion et
kort implantat kan bære (krone-implantat-ratio).
Studier med mellemlang observationstid (fem år)
har imidlertid vist høj implantatoverlevelse ved implantatlængder ned til 4 mm og krone-implantatratio > 2.
I nærværende oversigtsartikel præsenteres den nuværende viden om anvendelse af korte implantater
til protetisk rehabilitering af den atrofiske posteriore mandibel.