Et segment af danske muslimer med rødder i lande, der anvender islamisk lov, anser den islamiske vielse (nikah) og den borgerlige vielse for at være to separate vielser, der kræver to separate skilsmisser. I den forbindelse anses Familieretshusets domsmyndighed for utilstrækkelig i forhold til at opløse nikahen, eftersom en nikah-opløsning ifølge nogle muslimer kun kan foretages af en islamisk dommer eller med mandens samtykke. Det vil sige, at parret efter skilsmisse ved Familieretshuset stadig anses for at være i en nikah (et islamisk ægteskab). Der er dog ingen islamisk domstol i Danmark, og blandt andet derfor oplever nogle kvinder at blive fastholdt i en nikah imod deres vilje. Nærværende artikel demonstrerer, at der i forbindelse med migration fra muslimske lande med islamisk lov er opstået et islamisk-juridisk vakuum, som er det styrende princip for nikah-opløsning i Danmark.Vakuummet kendetegnes blandt andet ved et fravær af en central myndighed, der administrerer indgåelse og opløsning af nikah, og derfor defineres islamisk jura af de miljøer, som praktiserer den. Af den årsag er der i Danmark stor variation i islamisk-juridisk praksis, og i nogle sociale netværk anvendes den til at udøve tvingende og social kontrol. Artiklen redegør desuden for den afmagt, islamiske autoriteter oplever i forhold til nikah-opløsninger.