I arkæologiens oprindelsesmyter lægges vægten oftest på Oldsagskommissionen og Thomsens 3-deling, dvs på udvikling af arkæologiens metoder og organisation. Man må dog ikke glemme at arkæologien voksede frem som udfordring til en veletableret historisk udforskning af de ældste tider på basis af skriftlige kilder. Dette oplæg skal vise hvorledes arkæologien manifesterede sig som ofte provokerende alternativ til den litterære oldtidsforskning i 1800tallets midte i Danmark – og ikke mindst hvorledes faghistorikerne med udfordring fra den nye oldtidsvidenskab omdefinerede deres emneområde, metode og kildegrundlag. Adskillelsen mellem de to fag byggede primært på forskellige opfattelse af genstandes udsagnskraft og på hvilken historieskrivning der blev betragtet som egentlig historie, og der skal perspektiveres fra datidens definitioner og faglige forskelle til arkæologiens og historiefagets metodiske og formidlende fokus i dag.