Træthed er et almindeligt problem for voksne med erhvervet hjerneskade (ABI).Oplevelsen af træthed kan være vedvarende, invaliderende og indskrænkende i hverdagen. Påtrods af problemet er den videnskabelige evidens begrænset i vejledningen af klinisk praksisfor behandling og udredning af træthed. Denne afhandling omfatter to forskningsprojekter omrehabilitering af træthed ved ABI. Det første projekt handler om udviklingen af enbehandlingsmodel for at fremme selvstændig håndtering af træthed. Det andet handler omvalideringen af den danske oversættelse af Dutch Multifactor Fatigue Scale (DMFS).En udbredt tilgang til behandling af træthed i dansk neurorehabilitering omfatterpædagogiske og adfærdsmæssige indsatser kendt som energiforvaltning (EM). Tilgangen erdog ikke veldefineret. Der mangler konsensus om dens komponenter, og de understøttendebehandlingsteorier er stort set ubeskrevne. Artikel I, ”Defining a Treatment Model for SelfManagement of Fatigue Following Acquired Brain Injury: A Collective Case Study Using theRehabilitation Treatment Specification System”, præsenterer en model af EM ud fra praksisbaserede rutiner og forståelser ved et specialiseret hjerneskaderehabiliteringscenter. Førstblev en indledende model udviklet i samarbejde med klinikere i iterative workshops medbrug af Rehabilitation Treatment Specification System. Herefter blev modellen revideret i etsamlet casestudie af fire personer i arbejdsrehabilitering. EM-modellen omfatter femoverordnede behandlingskomponenter: (a) Knowledge and Understanding of Fatigue, (b)Interoceptive Attention of Fatigue, (c) Acceptance of Fatigue, (d) Activity Management, og(e) Self-Management of Fatigue. Modellen kan facilitere teoridrevet evalueringsforskning ogvejlede klinisk beslutningstagen i skræddersyet behandling.Tilrettelæggelsen af indsatser forudsætter valide udredningsværktøjer. DMFSadresserer den multifacetterede karakter af træthed ved ABI for at facilitere målrettetbehandling mod individuelle behov. DMFS indeholder 38 items fordelt på fem subskalaer:
(a) Impact of Fatigue, (b) Signs and Direct Consequences of Fatigue, (c) Mental Fatigue, (d)Physical Fatigue og (e) Coping with Fatigue. Et multicenter valideringsstudie af DMFS blevgennemført med brug af kvalitative (Artikel II) og kvantitative (Artikel III) metoder. IArtikel II, ”Evaluation of Response Processes to the Danish Version of the DutchMultifactor Fatigue Scale in Stroke Using the Three-Step Test-Interview”, blev ni voksnemed stroke interviewet for at undersøge fortolkningsprocesser i besvarelsen af DMFS. IArtikel III, “Measurement Properties of the Dutch Multifactor Fatigue Scale in Early andLate Rehabilitation of Acquired Brain Injury in Denmark”, blev endimensionalitet,målingsinvarians og faktorstruktur af de originale subskalaer evalueret blandt 149 voksne irehabilitering efter ABI med brug af faktoranalyse.Fælles resultater fra begge artikler understøtter validiteten af subskalaerne Impact ofFatigue, Signs and Direct Consequences of Fatigue og Mental Fatigue. De var desudendelvist invariante på tværs af tidlige versus sene rehabiliteringsfaser. Physical Fatigue visteevidens for lokal afhængighed, indikeret af både interview- og faktoranalyser. Coping withFatigue var ikke endimensionel på trods af, at svarprocesser var kongruente med det påtænkte(multifacetterede) konstrukt. Sumscores kan derfor ikke fortolkes uden videre. Hele skalaenvar flerdimensionel, men den originale faktorstruktur var ikke tilstrækkelig reproduceret. Alti alt, de tre førstnævnte subskalaer anbefales til måling af træthed, selvom konstrukterne kanoverlappe. Egenskaber ved individuelle items analyseres, og item revisioner anbefales for dendanske oversættelse.Flere metodiske styrker og svagheder overvejes i vurderingen af resultaterne,herunder data triangulering, samplestørrelse, og generalisering. Til sidst diskuteres kliniskeimplikationer og fremtidige perspektiver for rehabilitering af træthed ved ABI, herundermulighederne for at bruge DMFS som et udredningsværktøj til at målrette EM komponentertil individuelle behov.