Der tages udgangspunkt i den betydning af det ubevidste, der kan læses ud af Freuds studier af drømmen,vitsen og de neurotiske symptomer.I disse tidlige studier af det ubevidstes manifestation blev to ting klare. Det almindelige talesprog viste sig at indeholde en specifik symbolisering, som uden den drømmendes eller talendes viden dannedes i kraft af såvel det, der siges som af det, der udelades. Det ubevidste taler, uden at vi nødvendigvis forstår, hvad det siger. Det ubevidste ejer en kraft, som båndlægges af det normale sprog og forsøget på at trænge ind i den ubevidst motiverede symbolik lader ikke undersøgeren uberørt. Psykoanalysen blev derfor en videnskab, der måtte gøre op med det traditionelle billede af forskeren, der uberørt af sin genstand, kan kaste sit objektiverende blik på denne genstand.