På museer står deltagelse i dag helt centralt. Brugerne inviteres til at være aktive, indgå i aktiviteter, tale sammen og skabe sammen. Selvom vi hilser denne deltagelsesagenda velkommen som et initiativ, der demokratiserer kunstmuseerne og gør dem relevante for flere mennesker, så argumenterer vi i denne artikel for, at deltagelse også påvirker kunstoplevelsen på en måde, der risikerer at overse en væsentligt dimension ved at opleve kunst. Baseret på kvalitative og fænomenologisk inspirerede interviews med museumsbesøgende præsenterer vi en skitse af denne form for æstetisk oplevelse. Vi diskuterer hvordan der bør tages hensyn til disse oplevelser, både i kurateringspraksis, formidlingen og i diskussionen af formålet med kunstmuseet i dag.