De Nordiske Covid 19 hjælpepakker og atypisk beskæftigede: erfaringer med universelle og målrettede tiltag
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Standard
De Nordiske Covid 19 hjælpepakker og atypisk beskæftigede : erfaringer med universelle og målrettede tiltag. / Larsen, Trine Pernille; Ilsøe, Anna.
I: Tidsskrift for Arbejdsliv, Bind 23, Nr. 3, 10.2021, s. 57-81.Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › fagfællebedømt
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - De Nordiske Covid 19 hjælpepakker og atypisk beskæftigede
T2 - erfaringer med universelle og målrettede tiltag
AU - Larsen, Trine Pernille
AU - Ilsøe, Anna
PY - 2021/10
Y1 - 2021/10
N2 - De nordiske regeringer har, ligesom de øvrige europæiske lande, lanceret en række hjælpepakker med henblik på hjælpe virksomheder og beskæftigede under coronakrisen. Artiklen undersøger, hvordan og hvem de nordiske hjælpepakker dækker på arbejdsmarkedet. Analytisk trækkes der på velfærds- og segmenteringslitteraturen, og vi antager, at karakteren af hjælpepakkerne i de enkelte nordiske lande – dvs. universelle og målrettede hjælpepakker –bidrager til, at bestemte grupper kan have nemmere eller sværere ved at få del i ordningerne, hvormed hjælpepakkernes udformning implicit bidrager til en institutionel forankret (u)lighed. Vi finder, at Island, Norge og Finland i højere grad har trukket på universelle hjælpepakker, der synes at favne flere atypisk beskæftigede og implicit i deres udformning bidrage til lighed. Danmark og Sverige har derimod i større udstrækning anvendt målrettede hjælpepakker, der fremstår mindre inkluderende, men ofte mere generøse end de øvrige nordiske lande.
AB - De nordiske regeringer har, ligesom de øvrige europæiske lande, lanceret en række hjælpepakker med henblik på hjælpe virksomheder og beskæftigede under coronakrisen. Artiklen undersøger, hvordan og hvem de nordiske hjælpepakker dækker på arbejdsmarkedet. Analytisk trækkes der på velfærds- og segmenteringslitteraturen, og vi antager, at karakteren af hjælpepakkerne i de enkelte nordiske lande – dvs. universelle og målrettede hjælpepakker –bidrager til, at bestemte grupper kan have nemmere eller sværere ved at få del i ordningerne, hvormed hjælpepakkernes udformning implicit bidrager til en institutionel forankret (u)lighed. Vi finder, at Island, Norge og Finland i højere grad har trukket på universelle hjælpepakker, der synes at favne flere atypisk beskæftigede og implicit i deres udformning bidrage til lighed. Danmark og Sverige har derimod i større udstrækning anvendt målrettede hjælpepakker, der fremstår mindre inkluderende, men ofte mere generøse end de øvrige nordiske lande.
U2 - 0.7146/tfa.v23i3.129430
DO - 0.7146/tfa.v23i3.129430
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 23
SP - 57
EP - 81
JO - Tidsskrift for Arbejdsliv
JF - Tidsskrift for Arbejdsliv
SN - 1399-1442
IS - 3
ER -
ID: 284900031