En analyse af om muhammedkrisen skal gøres til en del af historiekanon i den danske folkeskole samt om staten skal udvikle og udbyde ikkeobligatorisk undervisningsmateriale med JPs tegninger, som lærerne frivilligt kan benytte sig af – eller lade være. Teksten argumenterer til forsvar herfor med afsæt i en analyse af blasfemisk satire som legitim politisk kampform.