Når det nye hold af danske EU-parlamentarikere drager til Bruxelles, er det med en række sager i tasken, hvoraf nogle kan blive meget svære at få gennemført. Dels fordi det er emner, som EU-Parlamentet kun har begrænset indflydelse på, og dels fordi danskerne både i parlamentet og ministerrådet vil møde stor modstand fra andre lande. Professor Peter Nedergaard har kommenteret på sandsynligheden for, at tre store mærkesager bliver til virkelighed.

I et forsøg på undgå et kapløb mod bunden har Socialdemokraterne derfor i den aktuelle valgkamp talt for , at der skal fastsættes et fælles minimum for selskabsskat i EU. Men er det muligt? Det siger Nedergaard: "Det bliver svært at få igennem. Et land som Irland vil sige, at det vil de ikke være med til. Når det drejer sig om skattepolitik, skal alle lande være enige om det. Det står i Lissabontraktaten, at skattepolitik skal vedtages med enstemmighed".

Både Enhedslisten - som i EU-parlamentet repræsenteres af Folkebevægelsen mod EU - og Dansk Folkeparti har i valgkampen talt for, at Danmark skal have et velfærdsforbehold, der sætter grænser for udlændinges adgang til danske ydelsen. Men er det muligt? Det siger Nedergaard: "Det har ingen gang på jord. De andre lande skal først acceptere det. De forbehold, vi har, var nogle, vi fik, da vi skulle godkende og gå med ind i Maastrichttraktaten. Men det er noget andet, når du er i det og så vil rulle det tilbage".

Afskaffelsen af EU’s landbrugsstøtte har længe været en mærkesag for de fleste danske kandidater til EU-Parlamentet. Men er det muligt? Det siger Nedergaard: "Det har ingen gang på jord. Det kan ikke bare vedtages i EU-parlamentet, men kommissionen skal fremsætte et forslag om det. Og kom der endelig sådan et forslag, ville der være lande i ministerrådet, som ville synes, det var en rigtig dårlig ide. Der er nogle lande, som har fordel af det i dag, og de udgør en stor del af ministerrådet. Det er en række østeuropæiske lande, men også lande som Frankrig og Italien".