Hvad skal der til, for at man kan kalde noget vidnesbyrdlitteratur? Skal man have haft en hård opvækst i underklassen for at kunne skrive autentiske bøger om det, og hvad er det autentiske, når det gælder traumatiserende oplevelser eller en hård opvækst? Vi er gået historisk til værks og har også talt med en forsker om forholdet mellem den danske samtidslitteraturs underklasseskildringer og vidnesbyrdet