Katrine Barnekow Rasmussen

Katrine Barnekow Rasmussen

Adjunkt

Mine primære forskningsinteresser er kriminologi, kriminalitetsforebyggelse, ungdomskriminalitet, genoprettende ret og praksis samt konflikthåndtering. Mit overordnede fokus er, hvordan velfærdsstaten adresserer kriminalitet. Derudover er jeg optaget af at styrke forbindelsen mellem forskning og praksis.
 

Aktuelle forskningsfoki:

  1. Forståelse af politiske og politimæssige tilgange til udsatte boligområder i en nordisk kontekst.

  2. Test af genoprettende praksis som et værktøj til at reducere medarbejderes magtanvendelse samt forbedre trivsel blandt unge og medarbejdere i to sikrede institutioner.

 

Postdoc-fokus (2020-2024): Undersøgelse af fremstilling og udmøntning af det genoprettende aspekt i det danske Ungdomskriminalitetsnævn.

Jeg undersøger det genoprettende aspekt af nævnenes lovgivningsmæssige rammer, samt hvordan det praktiseres af nævnene og opfattes af nævnsmedlemmerne.

Det genoprettende aspekt af Ungdomskriminalitetsnævnet beskrives primært i relation til afgørelser om såkaldte straksreaktioner. Ikke alene fremstår lovgivningsrammen uklar på dette område, den stemmer heller ikke overens med anerkendte internationale definitioner af genoprettende retfærdighed, hvis principper nævnenes afgørelser ifølge lovgivningsrammen bør være i overensstemmelse med.

Min undersøgelse blandt nævnsmedlemmer viser endvidere en betydelig usikkerhed omkring hvad der er passende straksreaktioner samt ret forskellige opfattelser af, hvordan den genoprettende karakter skal forstås i denne kontekst. Straksreaktioner anvendes desuden kun i meget begrænset omfang.

Nævnsmedlemmer og ledelse foreslår desuden, at det genoprettende aspekt af nævnet kan forstås som en bredere genopretning af de unge lovbryderes liv ved at engagere dem i en meningsfuld plan for at undgå recidiv. Baseret på mine observationer af nævnsmøder konkluderer jeg imidlertid, at nævnene generelt ikke lykkes med at engagere de unge lovovertrædere på en genoprettende måde med de nuværende rammer og tilgange.

Det danske politiske niveau udtrykker utilfredshed med den hidtil begrænsede brug af straksreaktioner. Initiativer er på vej for at adressere dette, herunder et katalog af ideer til mulige straksreaktioner. Forfatteren stiller spørgsmålstegn ved, om denne tilgang faktisk vil føre nævnenes praksis i en mere genoprettende retning. I stedet foreslår jeg at se mod Norge for inspiration på dette område.

 

 
 
Ph.d.-fokus:
Genoprettende processer har i nogle former vist sig effektive til at håndtere og forebygge eskalerende konfliktsituationer, og bruges i stigende grad, internationalt såvel som i Danmark, især i arbejde med børn og unge. I en række foregangslande, som eksempelvis Nordirland og Norge, har man desuden succes med at anvende genoprettende processer, som alternativ til en traditionel behandling i retssystemet, når unge har begået lovbrud. Erfaringerne viser, at disse metoder fører til lavere recidiv og højere offertilfredshed, samt at de er væsentligt billigere. Men adgangen til at deltage i genoprettende processer kan variere afhængig af den ansvarlige organisation. Jeg har i mit ph.d.-projekt interesseret mig for at undersøge sådanne adgangsprocesser.

I mine undersøgelser fokuserer jeg primært på det danske og sekundært på det norske konfliktråd, som i høj grad har været dansk konfliktråds inspirationskilde.

ID: 143261721