I dette foredrag analyseres mulige korrelationer mellem brug af henholdsvis dialekt/standard og forestillinger om sted (landsby/storby) og fremtid (uddannelse/job) blandt 28 15-årige elever i et dialekttalende område af Sønderjylland. Eleverne blev interviewet af både en dialekt- og en standardtalende.

Den sproglige analyse af de semistrukturerede interview viste udbredt brug af dialekt, men også standard eller en blanding (Monka & Hovmark 2016). Nærværende studie undersøger interviewenes data om fremtidstemporalitet (uddannelseorientering, stedsorientering; Skovse 2018), oplevelser af og holdninger til landsby/storby, og erfaringer med storbyer/udland. Oplevelsen af en nylig ekskursion til København blev taget op i alle interview, som et centralt metodisk redskab.

Interviewene blev analyseret for variablerne ’oplevelse af ekskursionen’, ’København som sted’, ’landet/landsbyen som sted’ (’positiv’, ’negativ’, ’både-og/hverken-eller’), og ’erfaringer med storbyer/udland’. Resultaterne blev herefter afsøgt for mulige mønsterdannelser og korrespondenser med ’køn’, ’sprog’ og ’fremtidstemporalitet’.

Undersøgelsen peger på fremtidstemporalitet og oplevelsen af landsby/storby som en vigtig mønsterdanner (jf. Skifter Andersen 2016). 15/28 elever placerede sig i to velkendte grupper: lokalt orienterede, dialekttalende (primært) drenge, og regionalt orienterede, (nyligt) regionalsprogstalende piger. Foredraget vil derfor fokusere på gruppen af overlokalt orienterede (videregående uddannelse; 7/28), mens gruppen af ”uklart orienterede” (6/28) kun berøres perifert.

Hos den dialekttalende undergruppe orienteret mod en teknisk videregående uddannelse (4) ses en delvis negativ vurdering af det lokale, men også manglende erfaringer med storby/udland. Hos undergruppen orienteret mod en akademisk uddannelse (3, heraf to systematiske kodeskiftere) ses til gengæld en atypisk positiv vurdering af både storby og landsby – det foreslås at det lokale her ikke længere står på spil og derfor kan vurderes positivt. Lignende strategier antydes i interaktionsanalyser af fokusgruppesamtaler med nogle af eleverne (Skovse 2018).

Foredraget vil kort berøre behovet for at inddrage dels individuelle livshistorier, dels overgribende socialt instituerede diskurser, samt metodiske udfordringer med analyse der kombinerer objektive sprogdata med subjektive oplevelsesdata.