Når transteori naturligt indgår i en samling af teoretiske tekster om køn, er det ikke så meget på grund af det empiriske felt i sig selv. Selvom transkønnethed kan siges at være af principiel interesse for forskning i køn, så tilbyder transforskningen også indsigter, som lægger op til mere principielle diskussioner om, hvordan forskning bør bedrives, og hvad politisk handling kan bestå i. Transforskningen har de seneste år etableret sig som en selvstændig forskningsretning, fordi det har været nødvendigt at vriste videnskaben om transkønnethed ud af hænderne på den lægevidenskabelige diskurs, men også i nogen grad ud af hænderne på feministisk og queer tænkning, som ikke i tilstrækkelig grad har vist sig brugbar i mødet med transkønnethed.