Præferencer for reproduktion? En analyse af den sociale stratificering af danske unges uddannelsesforventninger i henholdsvis 1968 og 2011
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Præferencer for reproduktion? En analyse af den sociale stratificering af danske unges uddannelsesforventninger i henholdsvis 1968 og 2011. / Karlson, Kristian Bernt.
In: Dansk Sociologi, Vol. 25, No. 3, 10.2014, p. 92-114.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Præferencer for reproduktion?
T2 - En analyse af den sociale stratificering af danske unges uddannelsesforventninger i henholdsvis 1968 og 2011
AU - Karlson, Kristian Bernt
PY - 2014/10
Y1 - 2014/10
N2 - Nyere forskning i social ulighed i uddannelse viser, at den sociale baggrund sætter sig igennem unges uddannelsesvalg ud over de faglige meritter, som man i demokratiske samfund typisk ser som nøglen til at bryde den sociale arv. Artiklen belyser årsagerne bag denne regularitet ved at undersøge klasseforskelle i unges forventninger til deres uddannelsesmæssige fremtid for to kohorter af danske unge, der står foran deres første uddannelsesvalg, i hhv. 1968 og 2011. Artiklen tester en hypotese om, at sociale skævheder i unges uddannelsesforventninger drives af én i familien rodfæstet præference for fastholdelse af sociale privilegier over generationer. Den empiriske analyse støtter hypotesen og viser samtidig, at de sociale skævheder i unges uddannelsesforventninger stort set er uforandrede over de godt 40 år, der adskiller de to kohorter. Yderligere analyser, der inddrager forældres forventninger til den unge samt bedsteforældrenes uddannelsesniveau, støtter endvidere hypotesen. Analysens resultater peger i retning af, at forskningen med fordel kan rette blikket mod forventningsdannelsesprocesser i familien, hvis den vil forstå, hvorfor den sociale arv kan være svær at bryde.
AB - Nyere forskning i social ulighed i uddannelse viser, at den sociale baggrund sætter sig igennem unges uddannelsesvalg ud over de faglige meritter, som man i demokratiske samfund typisk ser som nøglen til at bryde den sociale arv. Artiklen belyser årsagerne bag denne regularitet ved at undersøge klasseforskelle i unges forventninger til deres uddannelsesmæssige fremtid for to kohorter af danske unge, der står foran deres første uddannelsesvalg, i hhv. 1968 og 2011. Artiklen tester en hypotese om, at sociale skævheder i unges uddannelsesforventninger drives af én i familien rodfæstet præference for fastholdelse af sociale privilegier over generationer. Den empiriske analyse støtter hypotesen og viser samtidig, at de sociale skævheder i unges uddannelsesforventninger stort set er uforandrede over de godt 40 år, der adskiller de to kohorter. Yderligere analyser, der inddrager forældres forventninger til den unge samt bedsteforældrenes uddannelsesniveau, støtter endvidere hypotesen. Analysens resultater peger i retning af, at forskningen med fordel kan rette blikket mod forventningsdannelsesprocesser i familien, hvis den vil forstå, hvorfor den sociale arv kan være svær at bryde.
M3 - Tidsskriftartikel
VL - 25
SP - 92
EP - 114
JO - Dansk Sociologi
JF - Dansk Sociologi
SN - 0905-5908
IS - 3
ER -
ID: 123297056