Dette notat undersøger og perspektiverer debatten om dansk landbrugs fremtid i lyset af den brede palet af lokale, nationale og globale udfordringer som præger denne sektor, og med afsæt i en samlet læsning af en tværfaglig, videnskabelig litteratur.
De seneste års intensiverede offentlige debat har synliggjort en række indbyrdes modstridende fortællinger om hvad et bæredygtigt dansk landbrug indebærer. Landbruget udgør arealmæssigt mere end 60% af Danmarks samlede areal, og selvom dets klimaudledninger er faldet ca. 30% siden 1990, så forventes dets andel af de samlede danske udledninger at vokse fra ca. 1/3 i 2020 til ca. 45% i 2030. Hertil kommer, at særligt intensivt animalsk landbrug er den vigtigste kilde til kvælstofforurening af søer, åer og fjorde, og en primær drivkraft bag forringet biodiversitet, samt forbundet med udfordringer for dyrevelfærd. Desuden står landbruget over for store økonomiske og sociale udfordringer med gældsætning, rekrutteringsudfordringer og nye krav til landdistriktsudvikling.
Vores tilgang til debatten om dansk landbrugs fremtid er, at den med fordel kan forstås som udspændt omkring to centrale akser. For det første en akse, der omhandler afvejningen mellem primært animalsk og primært plantebaserede scenarier. For det andet en akse, der omhandler afvejninger og mulige synergier mellem mere intensive og mere ekstensive dyrknings- og landskabsformer, med klare implikationer særligt for spørgsmål om natur, biodiversitet, dyrevelfærd og landskabsforståelse. I den hjemlige debat domineres debatten af forskellige syn på udviklingsmulighederne langs den første akse, mens de perspektiver som åbner sig hvis vi kigger langs den anden akse i langt mindre grad er repræsenteret. Vi forsøger med dette notat at synliggøre de potentialer som viser sig, hvis vi inddrager mere diverse og ekstensive produktionsformer i debatten.
I notatet undersøger vi udfordringerne for dansk landbrug i et globalt perspektiv og i relation til klima- og biodiversitetskriserne og til fødevareforsyning og -
iv
KLIMA- OG OMSTILLINGSRÅDET
sikkerhedshensyn. Her finder vi debatten om de globale effekter på klima, biodiversitet og fødevareforsyning af forskellige udviklingsveje for dansk landbrug – den debat som ofte føres under overskriften 'lækage' – mangelfuld. Dette fordi den langt hen ad vejen føres uden at anerkende svaghederne i det underlæggende vidensgrundlag. Her peger vi især på (i) fundamentale usikkerheder som præger ethvert forsøg på at spå om fremtiden og (ii) systematiske skævheder i retning af kun at anerkende afsmittende effekter via prisændringer og kapitalmobilitet, men ikke via politiske processer og normdannelse.
Vi undersøger også udfordringerne i relation til et mere nationalt perspektiv med fokus på dansk kulturhistorie og danske landskaber, landdistrikter og madvaner. Her viser vi, at debatten om dansk landbrug bygger på en falsk præmis om, at det animalsk-industrielle landbrug, vi har i dag, er det 'naturlige' for et land som Danmark og at enhver forandring væk fra dette indebærer 'afvikling'. Historien er snarere at dansk landbrug altid har været og er i udvikling og vekselvirkning med det landskab og samfund det befinder sig i. Spørgsmålet er derfor i høj grad i hvilken retning vi ønsker at præge den udvikling. Vi viser også, at vi i højere grad bør debattere hvordan en stor animalsk-industriel landbrugs- og fødevaresektor påvirker mulighederne for at fremme mere bæredygtige og sunde fødevarevaner og normer i et samfund som det danske.
Ét gennemgående budskab i rapporten er, at debatten om dansk landbrug er for snæver. Den domineres i høj grad af ideen om en fortsat intensivering af den animalsk-industrielle produktion – selv når denne gradvist tænkes suppleret med plantebaserede værdikæder. Dette til trods for, at der knytter sig betydelige usikkerheder og fortsatte miljøpåvirkninger til dette scenarie. Med afsæt i såvel forskningslitteratur som konkrete danske eksempler viser vi behovet for mere pluralisme og nuancering omkring andre scenarier og muligheder for bæredygtighed i det danske landbrugs- og fødevaresystem.
Konkret leder notatets analyser til en række anbefalinger, som vi mener vil kunne skubbe den danske landbrugsdebat og -politikudvikling i en sådan retning:
1. Danske vidensinstitutioner bør, herunder i tilknytning til ministerier og styrelser, udvikle bredere visioner og scenarier for fremtidens danske landbrug baseret på flere kriterier end effektivitet. Her bør ekstensive dyrknings- og produktionsformer, såsom regenerative, permakulturelle og biodynamiske, såvel som forskellige måder at organisere landbrugsproduktion og -afsætning på, indgå i betragtningen.
2. Debatten om lækage og de globale effekter af forskellige veje for dansk landbrug bør i langt højere grad anerkende den fundamentale usikkerhed omkring disse spørgsmål, knyttet til antagelser og værdier. Herunder, så bør aktører i debatten forholde sig aktivt til en bredere
v

KLIMA- OG OMSTILLINGSRÅDET
forståelse af mulige afsmittende effekter af danske landbrugspolitiske beslutninger og normer end hvad der for nærværende er tilfældet. Specifikt, så bør afsmittende effekter af dansk klimapolitik på klimapolitik og normer i andre lande gives opmærksomhed på lige fod med afsmittende effekter via prisændringer og kapitalmobilitet.
3. Politisk bør der tages initiativ til en samlet udviklings- og implementeringsproces for fremtidens arealanvendelse, og herunder ikke mindst en transformation fra animalsk imod plantebaseret landbrugsproduktion med afsæt i de planetære grænser. Foruden klimaeffekter, så vil en sådan overgang, særligt hvis den samtænkes med overvejelser om mere ekstensive produktionsformer, give plads til mere vild natur, bedre beskyttelse af vandmiljøet, øget fødevaresikkerhed, bedre dyrevelfærd og frembyde nye muligheder for udvikling i landdistrikter.
4. Danske politikere bør, koordineret med andre initiativer i værdikæden, her og nu iværksætte en målrettet indsats for at sænke det danske forbrug af animalske fødevarer. En sådan indsats vil have gavnlige globale virkninger for klima og biodiversitet, øge folkesundheden herhjemme, og formentlig smitte positivt af på normer og forbrug af fødevarer også uden for Danmarks grænser.