Artiklen indeholder en karakteristik af evidensbevægelsens metodemæssige grundlag, hvor det pointeres, at evidensbevægelsen er et forgrenet, internationalt samrabejde om produktion og formidling af systematiske reviews vedr. effektiviteten af offentlige indsatser, interventioner, som hovedformål. Den er også kendetegnet ved betydelige metodemæssige variationer og ved en livlig metodedebat.
Hvad angår evidensproduktion i praksis peges der på, at den foregår i forskningsprægede miljøer - hyppigt universiteter - og at forskningsbibliotekerne i kraft af deres kapacitet og ressourcer til at gennemføre dækkende litteratursøgninger kan spille og - i nogen grad - allerede spiller en meget betydningsfuld rolle ikke kun i søge- og men også i appraisal-fasen (hvor ikke relevant litteratur frasorteres).
Endelig konkluderes der med hensyn forskningsbibliotekernes aktuelle engagement i evidensproduktion, at der fortsat er et betydeligt potentiale, hvor bibliotekernes med fordel kunne tilstræbe øget synlighed og en endnu tættere føling med de evidensproducerende institutioners virke.