Allerede i de første sekunders møde mellem patient og sygeplejerske taler begge parter kroppens sprog. Kroppen er altid i bevægelse som en stille eller stormfuld dans. Altid signalerende, sansende og kommunikerende gennem spejling, øjenkontakt, berøring og rytmisk og følelsesmæssig afstemning. Kroppens sprog har stor betydning for kontakt, tillid og lederskab i sundhedsprofessionel praksis. Ny forskning viser endvidere, at kroppens sprog kan trænes. Igennem bevægelse, dans, inquiry og praksisnære teoribårne refleksioner. Alligevel er kroppen og ikke mindst bevægelsen ofte overset i professionelle og uddannelsesmæssige sammenhænge. Det gælder også sygeplejerskeuddannelsen på trods af, at det ofte kropsnære møde med sårbare patienter stiller store krav til, at sygeplejersken både kan rumme egne følelser og er i stand til at læse og forstå patientens ofte udelukkende sanselige kommunikation. Denne omsorgskundskab kan erhverves gennem årelang erfaring. Samtidig kan denne dimension af sygeplejegerningen være overvældende for unge sygeplejestuderende.

Spørgsmålet er derfor, om kommende sygeplejerskers professionalitet kan trænes gennem en fornyet og kollektiv opmærksomhed på kropslighed, sanselighed og kommunikation i sygeplejerskeuddannelsen, og om denne bevidsthed kan læres gennem bevægelse og dans.

UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen i København og Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet har igennem flere år sammen undersøgt, hvordan undervisningsforløb, der kombinerer teori, bevægelsesforløb og et øget fokus på kroppens sprog i klinik kan være udviklende for unge sygeplejestuderendes professionspersonlighed.

Resultaterne giver konkrete bud på, hvordan uddannelsesinstitutioner og klinisk praksis kan arbejde meget konkret med en svært tilgængelig, essentiel og altid nærværende del af sygeplejefaget. Projektet har fået både national og international opmærksomhed, da det har innovative uddannelsespotentialer, der også kan være inspirerende for andre uddannelsesmæssige sammenhænge.