Udgifter til afholdelse af syn og skøn efter retsplejelovens regler og skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse - hvordan er sammenhængen?
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning
I SKM2020.37.H fastslog Højesteret, at der ikke var hjemmel i retsplejelovens § 343, stk. 3 til, med henvisning til et til skatteyderne meddelt tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, at pålægge Skattestyrelsen at betale en skønsmands honorar i forbindelse med bevisoptagelse til brug for en klagesag ved Landsskatteretten. Da skatteyderne alene havde støttet deres påstand om, at Skattestyrelsen skulle betale skønsmandens honorar på et tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse og ikke på udfaldet af bevisoptagelsen, skulle skatteyderne betale skønsmandens honorar med adgang til omkostningsgodtgørelse i henhold til det meddelte tilsagn.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | SR.2020.0097 |
Tidsskrift | SR-Skat |
Vol/bind | 2020 |
Udgave nummer | 97 |
Antal sider | 2 |
ISSN | 0904-5139 |
Status | Udgivet - 1 mar. 2020 |
Eksternt udgivet | Ja |
ID: 319883134