Gælder forvaltningsretten for private?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Gælder forvaltningsretten for private? / Nielsen, Rasmus Grønved.

I: Juristen, Bind 105, Nr. 1, 2023, s. 20-33.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Nielsen, RG 2023, 'Gælder forvaltningsretten for private?', Juristen, bind 105, nr. 1, s. 20-33.

APA

Nielsen, R. G. (2023). Gælder forvaltningsretten for private? Juristen, 105(1), 20-33.

Vancouver

Nielsen RG. Gælder forvaltningsretten for private? Juristen. 2023;105(1):20-33.

Author

Nielsen, Rasmus Grønved. / Gælder forvaltningsretten for private?. I: Juristen. 2023 ; Bind 105, Nr. 1. s. 20-33.

Bibtex

@article{a5651c89bbbd4ca5aaeea4946aebe71f,
title = "G{\ae}lder forvaltningsretten for private?",
abstract = "Artiklen tager stilling til, om private kan siges at v{\ae}re forpligtede af forvaltningsretlige regler som h{\ae}vdet af Ole Terkelsen og S{\o}ren H{\o}jgaard M{\o}rup i Juristen, 2022, s. 128 ff. Terkelsen og M{\o}rup pr{\ae}senterer en tese om, at visse materielle forvaltningsretlige regler, herunder hjemmelskravet og grunds{\ae}tningerne om saglighed og lighed, finder anvendelse, n{\aa}r private tr{\ae}ffer afg{\o}relser. Her t{\ae}nkes ikke sn{\ae}vert p{\aa} delegation, men efter omst{\ae}ndighederne ogs{\aa} f.eks. dispositioner foretaget af forsyningsvirksomheder, andelsselskaber og foreninger. Herved {\ae}ndres forvaltningsrettens anvendelsesomr{\aa}de fundamentalt i forhold til den traditionelle opfattelse. Artiklen problematiserer tesen og p{\aa}peger navnlig, at den ikke finder forn{\o}den teoretisk eller retskildem{\ae}ssig st{\o}tte. I forl{\ae}ngelse heraf pr{\ae}senteres en r{\ae}kke alternative forklaringsmodeller p{\aa} den foreliggende praksis, herunder 1) at private kan siges at v{\ae}re middelbart forpligtet af forvaltningsretlige krav gennem vilk{\aa}rsfastl{\ae}ggelse for tilladelser mv., 2) at private organer kan v{\ae}re underlagt grundl{\ae}ggende saglighedskrav som f{\o}lge af monopolstatus og/eller i kraft af forenings- og andelsretlige normer for medlemsrelationer, og 3) at lovgivningsmagten kan fasts{\ae}tte udtrykkelige krav til private, herunder krav der svarer til eller minder om forvaltningsretlige grunds{\ae}tninger, ligesom visse skranker generelt m{\aa} antages at g{\ae}lde for private organer med et betroet offentligt mandat, f.eks. Advokatsamfundet. Disse modeller d{\ae}kker over komplekse retlige mekanismer, der ikke kan reduceres til et synspunkt om, at forvaltningsretten g{\ae}lder for private. Til sidst anvises en r{\ae}kke teoretiske perspektiver p{\aa} udviklingen af en »privat« forvaltningsret med afs{\ae}t i EU-rettens p{\aa}virkning, det offentliges stigende brug af privatretlige organisationsformer samt forskellige forestillinger om »private administrative law« i den internationale litteratur. Det p{\aa}peges, at der er behov for mere retsvidenskabelig forskning udi i de juridiske randomr{\aa}der, som artiklen betr{\ae}der. ",
author = "Nielsen, {Rasmus Gr{\o}nved}",
year = "2023",
language = "Dansk",
volume = "105",
pages = "20--33",
journal = "Juristen",
issn = "0107-699X",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "1",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Gælder forvaltningsretten for private?

AU - Nielsen, Rasmus Grønved

PY - 2023

Y1 - 2023

N2 - Artiklen tager stilling til, om private kan siges at være forpligtede af forvaltningsretlige regler som hævdet af Ole Terkelsen og Søren Højgaard Mørup i Juristen, 2022, s. 128 ff. Terkelsen og Mørup præsenterer en tese om, at visse materielle forvaltningsretlige regler, herunder hjemmelskravet og grundsætningerne om saglighed og lighed, finder anvendelse, når private træffer afgørelser. Her tænkes ikke snævert på delegation, men efter omstændighederne også f.eks. dispositioner foretaget af forsyningsvirksomheder, andelsselskaber og foreninger. Herved ændres forvaltningsrettens anvendelsesområde fundamentalt i forhold til den traditionelle opfattelse. Artiklen problematiserer tesen og påpeger navnlig, at den ikke finder fornøden teoretisk eller retskildemæssig støtte. I forlængelse heraf præsenteres en række alternative forklaringsmodeller på den foreliggende praksis, herunder 1) at private kan siges at være middelbart forpligtet af forvaltningsretlige krav gennem vilkårsfastlæggelse for tilladelser mv., 2) at private organer kan være underlagt grundlæggende saglighedskrav som følge af monopolstatus og/eller i kraft af forenings- og andelsretlige normer for medlemsrelationer, og 3) at lovgivningsmagten kan fastsætte udtrykkelige krav til private, herunder krav der svarer til eller minder om forvaltningsretlige grundsætninger, ligesom visse skranker generelt må antages at gælde for private organer med et betroet offentligt mandat, f.eks. Advokatsamfundet. Disse modeller dækker over komplekse retlige mekanismer, der ikke kan reduceres til et synspunkt om, at forvaltningsretten gælder for private. Til sidst anvises en række teoretiske perspektiver på udviklingen af en »privat« forvaltningsret med afsæt i EU-rettens påvirkning, det offentliges stigende brug af privatretlige organisationsformer samt forskellige forestillinger om »private administrative law« i den internationale litteratur. Det påpeges, at der er behov for mere retsvidenskabelig forskning udi i de juridiske randområder, som artiklen betræder.

AB - Artiklen tager stilling til, om private kan siges at være forpligtede af forvaltningsretlige regler som hævdet af Ole Terkelsen og Søren Højgaard Mørup i Juristen, 2022, s. 128 ff. Terkelsen og Mørup præsenterer en tese om, at visse materielle forvaltningsretlige regler, herunder hjemmelskravet og grundsætningerne om saglighed og lighed, finder anvendelse, når private træffer afgørelser. Her tænkes ikke snævert på delegation, men efter omstændighederne også f.eks. dispositioner foretaget af forsyningsvirksomheder, andelsselskaber og foreninger. Herved ændres forvaltningsrettens anvendelsesområde fundamentalt i forhold til den traditionelle opfattelse. Artiklen problematiserer tesen og påpeger navnlig, at den ikke finder fornøden teoretisk eller retskildemæssig støtte. I forlængelse heraf præsenteres en række alternative forklaringsmodeller på den foreliggende praksis, herunder 1) at private kan siges at være middelbart forpligtet af forvaltningsretlige krav gennem vilkårsfastlæggelse for tilladelser mv., 2) at private organer kan være underlagt grundlæggende saglighedskrav som følge af monopolstatus og/eller i kraft af forenings- og andelsretlige normer for medlemsrelationer, og 3) at lovgivningsmagten kan fastsætte udtrykkelige krav til private, herunder krav der svarer til eller minder om forvaltningsretlige grundsætninger, ligesom visse skranker generelt må antages at gælde for private organer med et betroet offentligt mandat, f.eks. Advokatsamfundet. Disse modeller dækker over komplekse retlige mekanismer, der ikke kan reduceres til et synspunkt om, at forvaltningsretten gælder for private. Til sidst anvises en række teoretiske perspektiver på udviklingen af en »privat« forvaltningsret med afsæt i EU-rettens påvirkning, det offentliges stigende brug af privatretlige organisationsformer samt forskellige forestillinger om »private administrative law« i den internationale litteratur. Det påpeges, at der er behov for mere retsvidenskabelig forskning udi i de juridiske randområder, som artiklen betræder.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 105

SP - 20

EP - 33

JO - Juristen

JF - Juristen

SN - 0107-699X

IS - 1

ER -

ID: 336630867