I denne afhandling undersøger jeg et tidligt trin i udviklingen af den såkaldte ledsætningsledstilling i dansk, nemlig fremkomsten af en ny topologisk struktur med det finitte verbum på tredjepladsen eller senere (kaldet V3+-struktur). Data er et korpus bestående af 24 middeldanske kilder fra perioden 1300-1515. Undersøgelsen tager udgangspunkt i midtfeltshypotesen: Det første trin i udviklingen af den nye ledsætningsstruktur udgøres af en strukturel reanalyse af sætningens første del, dvs. en kopiering af de informationsstrukturelle positioner i sætningens midtfelt mellem det finitte og det infinitte verbum til et nyt præverbalt M2-felt. Midtfeltshypotesen forudsætter en hypotese om ikonisk fokusstruktur: positionen før en fokusoperator koder baggrund, mens positionen efter en fokusoperator koder fokus. Midtfeltshypotesen indeholder en antagelse om at ikonisk fokusstruktur kan genfindes i det nye M2-felt i ledsætninger med V3+-struktur, og at denne reanalyse er første trin i udviklingen af AV-struktur i ledsætninger i moderne dansk.
I afhandlingens delanalyse 1 undersøges udviklingen i andelen af ledsætninger med V3+-struktur i forhold til ledsætninger med den oprindelige V2-struktur. Gennemsnittet for andelen af V3+- sætninger i perioden fra 1300 til 1515 er 9,9 %. I delanalyse 2 undersøger jeg hvilke ledtyper der forekommer i M2-feltet i ledsætninger med V3+struktur. På baggrund af resultaterne bekræftes midtfeltshypotesens forudsigelse om at alle ledtyper, ikke kun ikke-alensbundne adverbialer, kan placeres i det nye M2-felt. Dette støtter hypotesens antagelse om at udviklingen af den moderne AVstruktur i ledsætninger involverer et første trin der ikke kun indebærer at sætningsadverbialet og det finitte verbum "bytter plads". I delanalyse 3 undersøger jeg sammenhængen mellem ledsætningstopologi og ledsætningstype. Seks undersøgelsesspørgsmål er baseret på resultater af tidligere undersøgelser af variationen mellem VA-struktur og AV-struktur i ledsætninger i yngre stadier af dansk, og resultaterne for middeldansk viser at der er sammenfald med tendenserne for yngre dansk i fire ud af seks tilfælde. Resultaterne støtter således midtfeltshypotesens antagelse om at der er en forbindelse mellem V3+-struktur i middeldansk og AV-struktur i yngre stadier af dansk. I delanalyse 4 undersøges relativsætningernes toplogiske struktur med fokus på subjektsløse relativsætninger med kilekonstruktion. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en hypotese om at kilekonstruktionen udgør en brobygningskontekst for strukturel reanalyse af ledsætningernes topologi i fornsvensk. Analysen kan ikke påvise en forskel i andelen af V3+-struktur i hhv. subjektsløse ledsætninger med kilekonstruktion og ledsætninger med et subjekt på X-pladsen (sætningens førsteplads), hvilket taler imod en hypotese om at positionen for sætningsadverbialer og andre ikkevalensbundne adverbialer i den moderne AV-struktur er en omtolkning af X-pladsen i kilekonstruktioner. I delanalyse 5 undersøger jeg subjektets placering i ledsætninger i middeldansk. Analysen tager udgangspunkt i en hypotese om at V3+-struktur i ledsætninger er knyttet til obligatorisk placering af subjektet på X-pladsen. Statistiske test kan dog ikke påvise en forskel mellem andelen af hhv. V2-sætninger og V3+-sætninger med subjektet på X-pladsen. Derimod viser analysen at placering af eksplicitte subjekter på X-pladsen er stort set obligatorisk i ledsætninger i den middeldansk periode set under ét. I delanalyse 6 undersøges midtfeltshypotesens forudsigelse om at led i M2-feltet i ledsætninger med V3+-struktur organiseres efter princippet om ikonisk fokusstruktur. Resultaterne viser at i ledsætninger med to eller flere led i M2-feltet hvoraf det ene er en fokusoperator, kan led før fokusoperatoren udpeges som baggrundsled, mens led efter fokusoperatoren kan udpeges som (potentielle) fokusled. Der er imidlertid kun tale om i alt syv forekomster af denne type. Hypotesen støttes dog yderligere af analyserne af ledsætninger med to eller flere led i M2-feltet uden fokusoperator. Resultaterne af disse analyser viser at leddene i M2-feltet organiseres efter et princip om at baggrundsled placeres før (potentielle) fokusled.