Danske domstole beskrives ofte som tilbageholdende, når det kommer til f.eks. prøvelse af loves grundlovsmæssighed. Prøvelsesretten følger ikke af den danske Grundlov. Den har derimod hjemmel i en forfatningsretlig sædvane, som har udviklet sig i praksis. Tilbageholdenheden stemmer godt overens med den traditionelle demokratiopfattelse i dansk forfatningsret, som kan betegnes som en formel demokratiopfattelse, hvor det er procedurerne for demokratisk beslutningstagen, som er i fokus. Domstolene spiller i denne sammenhæng en sekundær rolle. Den danske model bygger imidlertid på en række forudsætninger om, hvordan de politiske institutioner agerer herunder tilstedeværelsen af ”good governance”, lav korruption, overholdelse af demokratiske og menneskeretlige garantier, samt beskyttelse af retsstaten. Europa har de seneste ti år gennemgået en udvikling, hvor retsstaten med alle de retsgarantier, som ligger heri, har været under pres i mange lande. Ikke mindst har domstolenes uafhængighed været under pres. Spørgsmålet er om danske domstole – og dermed borgernes retssikkerhed - er tilstrækkeligt beskyttet mod sådanne tendenser. Er den danske model tilstrækkelig modstandsdygtig, hvis en eller flere af de nævnte forudsætninger skulle svigte?