Denne afhandling undersøger det retoriske krydsfelt mellem biopolitik og geopolitik i form af danske mediers dækning af den færøske abortsituation. Ved at udbygge Nathan Stormers teori om abort som sygdomssymptom eller civilisationstegn, og for at omfatte den tværnationale og imperielle diskurs om Færøernes position i det danske kongerige, argumenteres der for at denne situation belyser den koloniale logik i journalistik der omhandler reproduktive og seksuelle rettigheder på Færøerne.
Overført til en situation defineret af medieret retorik bruges Allison Praschs retoriske teori om deixis til at organisere analysen i tre kapitler, der fokuserer på Tid, Sted og Autoritet, og undersøger hvordan temporal diskurs, stedsbaseret retorik og de deltagende retorers handlekraft bliver diskuteret og knytter det retoriske publikum til det danske kongeriges politiske system. Den overordnede konklusion er at journalistik om den færøske abortsituation henvender sig til en dansk offentlighed og gengiver forholdet mellem landene som imperielt, da en færøsk offentlighed som publikum samt det færøske statslegemes kropslige og nationale autonomi negeres.
Der argumenteres for at de analyserede artefakter udgør et forum for deliberation om det danske kongeriges politik, der sjældent finder sted i fysisk form. Dette fokus på den diskursive dimension af det danske kongerige understreger hvordan den færøske position repræsenteres som kolonial på en måde der plæderer for en tilgang til kolonial diskurs som adskilt fra dets materielle omstændigheder, og som den normalt knyttes til. Adskilt i den forstand at det problem som denne afhandling påpeger knytter sig til den retoriske udøvelse af denne diskurs, som i sidste ende undergraver det formål den kunne opnå — at sikre kropslig autonomi og respektere national autonomi — men i stedet etablerer et dilemma der er skabt på et kommunikativt niveau. Disse problemer på det kommunikative niveau fremhæves af abortretorikken’s strukturelle logik, den generelle diskus i det danske kongerige og journalistiske træk, hvilke kan imødekommes ved at inddrage etnografisk principper i praksis af representation og positionering.