Forskningsnyheder

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at mus blandt andet reagerer på bestemte sanseindtryk ved at bearbejde dem i separate ’kanaler’ i hjernen på samme tid.

Sorgen over en partners pludselige død fører for hver sjette af de efterlevende til så store psykiske problemer, at de begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin. Og hvis dødsfaldet også medfører et…

Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med…

Adgang til p-piller i ungdomsårene er forbundet med øget risiko for depression senere i livet. Især kan kvinder, der er genetisk disponeret for psykisk sygdom, risikere at blive ramt af bivirkningen. Det viser et nyt…

Hvis vi ikke begrænser klimaforandringerne, så risikerer vi, at malariamyg udbreder deres levesteder i Afrika betydeligt. Det vil udsætte mange hundrede millioner mennesker for en højere smitterisiko.

Strålebehandling af brystkræft forbedrer ikke kun overlevelsesraten, men skaber også langsigtede økonomiske fordele. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

Ny forskning giver et unikt indblik i mammutternes liv under den sidste istid.

Mennesker, der får en kræftdiagnose, oplever et markant øget behov for at tale om livets store spørgsmål og finde mening i lidelse - især de første seks måneder efter diagnosen, viser nyt studie. Forskerne bag mener, at…

Overgangsalderen er en væsentlig sundhedsmæssig udfordring for størstedelen af kvinder i Danmark, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

En bestemt type hjerneceller er usædvanligt aktive i mus, der udviser adfærd, der minder om skizofreni, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Ved at dæmpe cellernes aktivitet er det muligt at ændre adfærden.…

Det er ikke kun sollys, men også kosten, der styrer vores indre biologiske ur og dets evne til at tilpasse sig årstiderne, viser ny forskning i mus. Derfor kan det have betydning for vores sundhed, hvad vi spiser.

Det var ofte den lokale præst, som var med til at diagnosticere og behandle personer med psykiske lidelser i 1700-tallet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.